onsdag den 17. oktober 2018

det giver et sæt i ham, da en høj hyletone ude fra køkkenet vækker ham fra sin slummer, han sad og stirrede på den store vildtvoksende plante ovenpå radiatoren. æggene er færdige. han var helt væk i de grene. så lang tid kan der heller ikke være gået. æggene har han sat over, og sat uret til at hyle fem minutter senere. blødkogte. de kunne måske godt have fået bare et minut mere. de flyder ud over brødet, da han med kniven har delt hvert æg i to. blommen flyder ud over brødet, gennemvæder det. det er lige før … han væmmes næsten ved det. men han vil ikke lade det overvinde ham. ned skal det. ristet brød, udflydende æg. men var han overhovedet sulten? det er som om betragtningen, hvis man kan kalde det dét, af plantens viltre vækst, har stjålet noget fra ham, de cirka fem minutter. han må jo have følt sult, siden han satte de æg over. og ikke bare satte æg over, men også ristede rugbrød. så må han jo vel spise det. og det gør han. det gør han virkelig. spiser brødet med æggene. men uden sult, og uden nydelse eller bare tilfredsstillelse. hvis han bare kunne komme tilbage ind i det grenværk. men planten er en anden nu, fjern, står der bare og … hvad er det egentlig for noget, sådan et æg? at det kommer fra en høne, det ved han. men ellers. det er hvidt eller brunt. vi taler hønseæg her. der findes også andre æg … nu kommer han i tanker om, at han i nat drømte noget med æg. ja, det var en længere, en meget livagtig drøm. han var blevet udvalgt. som man måske altid er udvalgt i drømme, centrum for begivenhederne, helten. de er ikke så ydmyge på den måde, drømme. de kører bare. de vil bare sig selv. fuld skrue. han skulle deltage i en mission. man havde bygget et rumskib, det var på en kyst et sted, nogle lavtliggende stillehavsøer eller lignende, med palmer, azurblåt vand. så vidt han husker, skulle de til månen, han og hans hold. ikke at han var lederen. eller måske var han. det står ikke klart. drømmene er kun de her flimrende efterbilleder. men de skulle til månen. det er temmelig sikkert. og der var stor usikkerhed omkring hvordan det mon ville gå. det var ikke sikkert, at de kom tilbage i live. på et eller andet tidspunkt i drømmen sker der et skift af en art. han husker det nu som om rumskibet var fyldt med væske. ikke vand, noget mere tyktflydende, og at alle vægge, enhver overflade i rumskibets indre efterhånden, i stigende tempo, blev fyldt med æg, små, gråligthvide klynger af æg. flere og flere, lag på lag. og de måtte flygte ud derfra, ham og hans hold … det er alt der er tilbage fra drømmen.

lørdag den 29. september 2018

Remee og postomdelingserfaringer etc.


 
Det er så fedt at Remee er begyndt at reklamere for Nespresso. Han kan bare så meget.
Jeg har en gang mødt Remee. Det var i Delta Lab studiet omkring 2006. Pludselig var der en bagved mig der sang Aint No Mountain High Enough. Jeg drejede hovedet og så at det var Remee. Så overhalede han mig og gik hen til Thomas Troelsen for at tjekke en hjemmeside med slotte til salg i Europa. True story. Sådan noget kan man jo ikke digte frem. Det skal ske i virkeligheden.

Kommentarer
Peter H. Olesen

Peter H. Olesen Jeg har engang gået med post til Remee. Knap så interessant historie.
Signe Høirup Wille-Jørgensen

Signe Høirup Wille-Jørgensen Jeg synes din stemme står flot og klart <3
Lars Bo Nørgaard

Lars Bo Nørgaard Det har jeg også. Gået med post til Remee. Tæt på Frederiksberg Have. Meget tæt på, faktisk. Næsten som om den var Remees.
Peter H. Olesen

Peter H. Olesen Dengang jeg gik, boede han i Dalgas Have. Men jeg er osse gammel.
Jonas Okholm Jensen

Jonas Okholm Jensen Altid en "Have".
Lars Bo Nørgaard

Lars Bo Nørgaard Altid en Have, altid en Have, så kender man Remee, altid en Have. Jeg tror jeg vil skrive en bog om Remee som hedder: Altid en Have.
Lars Bo Nørgaard

Lars Bo Nørgaard Men Gl. Peter H. Olesen: måske var det faktisk hans studie, og ikke hans hjem, som lå tæt på Frb. Have. Jeg er ikke lige 100 på det. Steen Blichers Vej, skulle jeg mene, det var. Åh, jeg har afleveret post til mangen en kändis. Susse Wold & Bent Mejding, Dario Campeotto, L.O.C., ham fra Mc Einar og Øskyst Hustlers, Jørgen de Mylius, sikke et ansvar jeg havde, egentlig, for dansk kulturliv dengang. Og Johannes Møllehave sgu da! Han gav gerne en tyver, når man kom med en bogpakke. Og han sås ofte tøffende rundt i nabolaget, læsende i en bog, gående, på vej ned til bageren eller ostemanden, eller hvor nu en Møllehave går hen. Metroen, kirken, slagteriet. --- Når jeg er færdig med min Remeebog, vil jeg lave guidet tur til mine gamle postruter. Mælkevejen, skal den hedde, fordi Mælkevejen er fuld af stjerner.

tirsdag den 25. september 2018

  KINGO


som dend gyldne sool frembryder, ja, eller er det nedrivningsfirmaet, du tænker på?

Paradis
"...til højre, nå,
ja, troede I, alt
efter, hvordan
man vender, godt."

Kommentarer
Lars Bo Nørgaard
Lars Bo Nørgaard det er ikke her, vel?
Jonas Okholm Jensen
Jonas Okholm Jensen Det må det være. Det flytter lidt rundt. Svært at få hånd om. Men de er da tæt på, kan man se. Men så gik de i stå lige dér i billedet.
Lars Bo Nørgaard
Lars Bo Nørgaard jeg tror simpelthen, de er ved at bygge det derinde, paradis, det var også på tide, helt ærligt, hvor mange år er det nu lige mennesket har søgt og søgt og sørget over ikke at finde det. "tag sgu da sagen i egen hånd," var der så en eller anden klarhovedet ingeniør i indien, der tænkte for nogle år siden, og bare gik i gang med det. det kan jeg godt lide, sådan noget. folk der gør noget ved det.
Lars Bo Nørgaard
Lars Bo Nørgaard altså, helt ærligt, ikk
Lars Bo Nørgaard
youtube.com
Jonas Okholm Jensen
Jonas Okholm Jensen jeg kan lide tempoet. den føles meget længere end de små fire minutter. der er pool.
Lars Bo Nørgaard
Lars Bo Nørgaard ja, og parkeringskælder.
Lars Bo Nørgaard
Lars Bo Nørgaard først blev jeg lidt skuffet, egentlig. altså, jeg er vild med palmer, og dem er der jo mange af. måske er min forestilling om paradis bare lidt vel klichétung i det. det er den sgu nok. ligesom min forestilling om ry, som jeg kun lige er kørt igennem for ti års tid siden, faktisk har jeg jo aldrig fået læst om det, paradis, selv, kun hørt nogle genfortællinger i kirken og skolen, og lidt rundt omkring på gader og stræder, i film osv. der er æbler, det er jeg ret sikker på, hvad botanik angår, ellers er jeg blank. men altså palmer, yes, det er jeg glad for at se. og det passer også godt med min forestilling. at paradis ligger under varmere himmelstrøg, end her hvor vi bor. sikke det er blevet køligt i løbet af det sidste par dage, hva. de havde jo ikke noget tøj på, adam og eva, de første mennesker, så der må have været varmt. havde det ligget i danmark, var de helt sikkert frosset ihjel. og det med slangen: der står jo ikke snog, vel, eller hugorm. og selvom jeg ikke forstår det sprog de taler i videoen, så genkendte jeg ordet "aircondition". jeg synes vi kan blive enige om, at det må være varmt der, hvor paradis ligger. også jævnfør, det du nævnte med poolen. men det jeg blev skuffet over, var at det så meget lignede noget af det de også er ved at bygge her i valby, og det ser fanme kedeligt ud. helt kønsløst og glat. det er ikke lige, det jeg havde håbet på med paradis. det måtte godt være lidt mere livligt. men hvad ved jeg, det kan også godt være, det stadig bare er på skitseplan. - måske vi skulle kontakte dem, og spørge om de kunne bruge noget inspiration? det kunne vi godt tjene en skilling på. hvad fx med en rutsjebane, altså en ordentlig rollercoaster som dem i tivoli, er det ikke dæmonen, den hedder, den hvor man bliver vendt på hovedet. de kunne godt give den lidt mere gas.
























tirsdag den 1. maj 2018

jo, jeg er ok. er begyndt i silvan. det er underligt. en helt anden verden. men jeg kan godt lide det. det er interessant at få den slags kig bag kulisserne, komme ind i et arbejdsfællesskab, lære systemerne at kende, menneskene der lever i dem, at se verden fra en ny vinkel. pludselig er jeg sådan én kunder stiller spørgsmål til, så småt ved, hvor man kan finde kakler, skruetrækkere, et vaterpas, hvad en rhododendron koster.

mandag den 23. april 2018

En sand historie: Min far var advokat, og var i 80'erne på besøg hos en gammel kone som boede lidt udenfor Klim. Hun ville skrive sit testamente, og det skulle min far hjælpe hende med. Da de sad og snakkede og drak kaffe og gnavede småkager, opstod en pause, og min far lagde mærke til lyden af havets bølgeslag mod kysten måske fire-fem kilometer væk. Konen havde boet hele sit liv på den samme gård. "Du har boet dejligt tæt på havet hele dit liv," sagde min far, hvortil konen svarede at der havde hun aldrig været ude. Engang havde hun været til en begravelse i Vester Thorup som ligger fire kilometer vestpå fra Klim. Ellers havde hun været på gården. Der havde altid været så rigeligt at tage sig til der. Men hun kunne godt lide lyden, det havde hun altid kunnet.



mandag den 9. april 2018

Lars Bo Nørgaard
Lars Bo Nørgaard jeg har vaskemaskine og tørretumbler. i skal være velkomne til at komme forbi og vaske en dag. så gir jeg kaffe.
Administrer
Synes godt omVis flere reaktioner
· Svar · 59 min
Lars Bo Nørgaard
Synes godt omVis flere reaktioner
· Svar · 56 min
Jonas Okholm Jensen
Jonas Okholm Jensen Dæmon i gården. Det er sikkert ikke helt dumt. Frodigt og velpasset grønt. Man kan sagtens se en vaskekælder for sig bag bladhænget ved cykelhjulet egentlig. En cirkel, tænker man først. Det er her, det sker.
Administrer
Synes godt omVis flere reaktioner
· Svar · 48 min
Lars Bo Nørgaard
Lars Bo Nørgaard Det er gerne i kælderen, det sker. Det er der vi opbevarer, det vi ikke kan skille os af med endnu, som vi måske skal bruge igen engang. Kasser fulde af fortid. Det engang så elskede stereoanlæg. Æggedeleren. Hullede pas. Udløbne sygesikringer og hævekort. En brandert. Lidt græs, lidt jord. En seng af støv. Jeg hentede en bog om Babylon op dernede fra her den anden dag. Og én om en rejse til Det Lykkelige Arabien engang i det attende århundrede. Han kom ikke hjem igen, ham der skrev den. Man skal passe på, hvor man begiver sig hen.
Administrer
Synes godt omVis flere reaktioner
· Svar · 9 min