lørdag den 7. oktober 2017

Kasper Them Larsen, min kære ven, skriver:

“Bekymringen er tvedelt,” siger jeg til Lars, som netop er vendt hjem fra de dødes by, Varanasi, der ligger i Indien. I et hidsigt tempo forklarer jeg, hvordan bekymringer, reelle eller ej, fungerer som et redskab der holder os i ave ligesom brikkerne i et spil skak, “Værst af alt er den sygeliggørelse der følger med,” fortsætter jeg og udbasunerer mine tanker om skyld og skam, at de mere end noget andet indikerer de grænser som kulturen har sat gennem diverse formaliserede samtalestrukturer og størknede adfærdsnormer, fattige måder at være sammen på. Jeg insisterer på, at jeg kan se igennem det hele, den mudderpøl vi ufrivilligt er vokset ind i. Lars er med på den. Vi har fundet en bænk ud til voldanlægget, og mens skyerne opløser sig over fugleflokkene på vandoverfladen, slår vi armene ud i begejstring over de bevidsthedsforandringer vi går igennem. “Jeg er levende litteratur,” brøler jeg ud over vandet, og vender mig om imod Lars, der står indhyllet i en røgsky, fordi han puffer løs på en joint. Efter han har stukket den i hånden på mig, giver han sig til at råbe, så højt han kan, “Jeg kommer fra en anden verden!” Fuglene letter. Jeg forstår fuldstændig, hvad han mener.




https://www.instagram.com/p/BRBek_mlbWtagHyq9JzH04s0QFs4FS8XjD0m_w0/?taken-by=kaspertrio



https://www.facebook.com/kasper.t.larsen.5

Ingen kommentarer:

Send en kommentar