mandag den 12. juni 2017

Fandt i dag Peter Laugsens Kunsthistorier i Forum Antikvariat, og jeg købte den også. Har været på udkig efter den i måske ti år, så jeg kunne ikke styre mig, jeg måtte have den op af tasken, da jeg sad og spiste mevlana på Safir Kebab på Jagtvej. Det skulle gå galt. Nu er siderne 145/146 og 147/148 plettede af chilisovs. Det er går mig ikke så meget på, som det engang ville have gjort. Engang ville sådan en ulykke have gjort det umuligt for mig, at tage bogen frem og læse i den, pletterne ville tage al opmærksomhed, ville så at sige suge resten af bogens indhold til sig, sort hul. Jeg købte også to Jens Birkemose-bøger og Per Kirkebys Ornamentet er noget der er frataget tiden (…). Ellers ikke det store, mærkeligt vejr, ubeslutsomt, som om vejr kunne være det.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar