tirsdag den 30. maj 2017

Welcome to Hell0


Jeg kender ikke til noget musik, der gør mig glad. Lige nu er det Soundgarden, jeg er besat. Black Hole Sun, Just Like Suicide. Og jeg kommer i distraktion til at aske i min øl. Jeg synger med, jeg lytter efter, følger rytmerne, forsøger at tælle mig frem til taktarter. Men jeg har aldrig været god til taktarter, og jeg er tonedøv. Men jeg har tid, jeg har fornemmelse, groove. Det roser jeg mig selv med. Det er det samme med grammatik, jeg kan ikke huske reglerne, men jeg kan mærke hvordan sproget fungerer. Siger jeg til mig selv. Alligevel begår jeg nok en million fejl, en milliard. Men det er ikke det, det handler om for mig, at det er korrekt. Ligesom, altså sådan een som Charlie Parker, spillede han korrekt, eller Jimi Hendrix. Bare for at nævne et par oplagte eksempler. Sådan veksler jeg mellem underskud og overvurdering. Og jeg ved det hele tiden så smerteligt godt. At jeg er fucked. Men lad os komme videre. Engang lykkedes det mig, uden at det var min intention, at få en kæreste til at grine, til hendes højt elskede morfars begravelse, fordi jeg sang salmerne så skingrende falsk. Så kom ikke her og sig, at manglende talent ikke kan være en velsignelse.  I’m the wreck of you / I’m the death of you all. At du skreg så smukt, Chris, tak for det, jeg elsker dig.

http://larsbonoergaard.blogspot.dk/2017/05/welcome-to-hell0.html

Ingen kommentarer:

Send en kommentar