fredag den 25. november 2016

Petrutskan er online hele tiden, vi mistænker hende for overgreb. Det vi har snappet op fra Lillepigen er, at P. før hun ad ukendte omveje flyttede til Varanasi, havde arbejdet for Hewlett Packart et eller andet sted i Afrika. Det er lidt sjovt, får jeg nævnt, at jeg faktisk har en computer af det mærke stående derhjemme. Og Lillepigen fortsætter: at det Petrauskan har stået for, dengang i Afrika, var at importere skrottet elektronisk affald fra Europa, forklædt som ulandshjælp. Hun havde administreret den infrastruktur som påkræves, for at så mange tons plastic, glas og mineraler kan transporteres fra containerhavnene til lossepladserne. Det kan vi godt sætte os ind i. 

Lillepigen har set en dokumentar om svineriet, 

ålevende billeder af mennesker som går omkring i landskaber af rygende, smeltet plastic og leder efter kobber. Det er sådan Petrunskan er, hun er sådan én. Vi væmmes. Og det er kommet os for øre, at vandstanden stiger. Det siges at monsunen kommer usædvanligt tidligt i år. Aldrig før set. Vi kender efterhånden deres små kneb, hvordan de hele tiden forsøger at intimidere os til at betale for et eller andet absurd. Det er en plage. Spedalskhed,

Betel, 

hedder det her. Sama sama, som man siger nede på markedet. Vi har indsamlet en besynderlig lille figur i dag, det ligner nærmest en fetich; store, runde øjne; brede hofter.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar