torsdag den 17. november 2016

min ven skriver

"Man kan også sige, der er forskellige måder at fremføre digtet på for poesisangeren. Man kan stå med hænderne i lommerne og mumle dem ud, digtene, nogen vil måske allerhelst lade være, men der er noget med stemme, du ved, man skal sgu på en måde have en stemme, det er en del af det at være poesisanger, at være digter, hvad er en digter uden en stemme... Man finder sin stemme... Sit sprog... Sin stemme... Det sker lige så meget ved fremførelsen af teksterne som ved skrivemaskinen på loftsværelset (uden varme), man hamrer løs og finder sin stemme, tøjet dækker gulvet, og så tager man sgu en harpe, en guitar, en fløjte, en harmonika, en delaypedal, alt er tilladt, så er det så musik? Det kan sgu være det samme... Digtet er jo musisk... Det har rytme og antirytme... Det har krop og sjæl... Om litteraturen skæres på en plade, det er ikke kun Dylan, der har gjort det, tag sådan en som Laugesen, tag en som Per Højholt, det kan ikke være det, der gør det, at det er på plade, eller i radio, det kan jo kun være i orden, at man giver en nobelpris i litteratur til en poesisanger, en digter, jeg mener, hvem fanden skulle man ellers give prisen til, sgu da ikke en kedelig forfatter, for fanden, lad digtene gjalde igen, lad poesien runge!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! Lad os høre dens skrøbelighed, smage den, få den ind med hele kroppen, følelserne som den er skrevet med, lad os komme væk fra det åndssvage hoved, det er en forfejlet ting at det skal være hoved kun, og det er selvfølgelig akademikerne, der tror, at litteratur skal være hoved kun, mens enhver kunstner, digter, poesisanger ved, hvis den tænker sig om, at det er som det skal være. Netop med det hele!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! På den måde kan man roligt drage paralleller mellem musik og litteratur. Stemme er nemlig musik i sig selv. Man siger, "din skrift er mundtlig tale", og så straffer man landets elever med dårlig karakter, men landets elever skal vide, fra digter til digter, at de har gang i noget andet, de er ikke ved at blive akademikere, nej, de er ved at blive digtere, poesisangere, oprørere og kunstnere. De er ved at blive stærke!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! Landets elever - spark sproget ind. Syng, brøl, fløjt. Åben bøgerne og råb dem ud. Ikke mere stearinlys og hvid dug. Sæt ild til skriften og syng den, om det så bliver som en anden Lars Tilbud. Al litteratur er nemlig bedre end den der er kedelig!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! Man siger om Thomas Bernhard, at han skriver som Bachs fugaer, mest af alt skriver han som dem. Der har vi den igen. Skrift er rigere, når den rummer det musikalske. Digteren er per definition sanger. Hvem er digteren ifølge Rilke? Det er ham den forhutlede, der i stiv kuling og høj søgang ombord på båden ikke har en åre, men synger besætningen i land... Synger mod elementerne... Synger mod tingenes tilstand... Og i det billede kan jeg sgu ikke komme på nogen nulevende der igennem tiden passer bedre på den anarkist end Bob Dylan. Og jeg er ikke engang fans." - Jonas Okholm Jensen

Ingen kommentarer:

Send en kommentar