torsdag den 22. september 2016

<div dir="ltr" style="text-align: left;" trbidi="on">
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-size: xx-small;">Hvorfor var vi så optagede af, hvad varer og ydelser kostede i Indien? Jeg mener: vi havde så rigeligt med penge. Jeg husker os, mest Robert, i en ophedet diskussion med en aldrende, senet og slidt cykelrickshawmand, som havde okset os fra ghatsene ud til Mahmoor Ganj, ad de støvede, hullede veje: vi ville ikke betale de 10 rupees, som han forlangte oveni det aftalte beløb, han beklagede sig, sagde at han var fattig, at hans ryg smertede og hans øjne løb i vand, sikkert altsammen sandt, øjnene kunne vi jo selv se: men nej, vi ville ikke betale mere end aftalt, en aftale er en aftale, fastholdt vi, han tiggede og bad og tiltrak sig opmærksomhed fra gaden, folk stimlede sammen omkring os, lydløst stirrende, men nej, nej og atter nej, vi nægtede, hvorfor ved jeg ikke længere, noget med ære, noget med principper, noget med at vi ikke ville spille den rolle, vi hele tiden bliver tildelt i Indien, at vi er rige, at vi skylder noget. Og vi kæmpede os fri af mængden, gik hastigt de sidste cirka halvtreds meter ned til porten ind til vores helle, det marmorskinnende palads i eftermiddagssolen: der vover ingen gadeinder at gå ind, det skel er absolut: enten er du inde eller også er du ude. </span></div>
</div>

2 kommentarer:

  1. har du ikk en større skrivemaskin....jeg kan ikk læs hvad du skriver

    SvarSlet
  2. jo, eller jeg har sat et forstørrelsesglasfilter på, så hvis nogen lidt slørede øjne læser teksten, så ser det mere læseligt ud, også for dem

    SvarSlet