lørdag den 24. september 2016


Hvad er kærligheden, en rosensø i dis, en svanes blødende øje. Du må tænke dig mig, at jeg er glad, en kladde, en fortløbende nedskrivning gennem disse gader af støj. Men jeg forhaster mig. Hvis jeg skal have det hele med. Og Robert er her med mig, du ved det, i rummet her ved min side under spejlet over vores arbejdsbord, vores celle, han har de hvide fløjlshandsker på, han tegner, det hele er til dig, min tulipan eller liljekonval. Tænk dig, den første aften, aftenen før vores ankomst med fly via Helsinki. Der er, lader det til, en principiel uendelighed af ind- og udgange, tænk dig, frit valg på alle hylder, lommerne fulde af guld, og så alligevel slet ikke. Uoverskueligheden, den tynger, derfor jeg skriver til dig. En krig raser i udkanterne, æder sig ind. Det er Kirschen, jeg har kastet min kærlighed på, i drømmen var hun dronning, rubinbesat, solstrålende. Mit blæk klatter, hvem skal skrive mig ren. Chokkets gennemstråling, et prisme for min ulykke. Tænk dig, en mudret stilstand til langt op over alle ankler, enhver fremrykkelse umuliggjort, centralnervesystemet sætter ud, kære søster, kan du huske turene til havet, det sug.


torsdag den 22. september 2016



Disse evige ankomsthaller og vi letter
shanti & spøgelset set

Very Superior Old Pale
The VARANASI 100% Dupioni Silk shroud was the fir...
"hvor han ikke husker andet end geometriske halluc...
The purpose of technology is not to confuse the br...
Varanasi = Funeralopolis
Jeg ville lægge billedet af guruen, vi mødte udenf...
fra værelset. -arbejder i øjeblikket på dr.Ratte o...
åh, gode minder fra vores storhedstid i bolly. 'In...
Song - Dhoom Taana . Film - Om Shanti Om . Singer ...
ældre tekster. indsat her så de ikke glemmes i den...
“I bow before that Lingam, which is the eternal Sh...
Its 1 of the coolest joints 2 hangout in the city,...
human biotop
Coleus Blumei eller Plectranthus scutellarioides
Det regner ind alle steder fra, The Compound er sp...
Jeg er optaget af hvordan, vi møder hinanden. De m...
Ang. Petras væsen
tekst mellem shantis hænder:
tumult, amritsar, sol, lotus, tagetes, jallianwala...
martyrenes brønd
VARANASI: De Vestlige Lande city of the dead, c...
hvad er det, hun hedder, hende lokkende plante. hu...
Jeg ville lægge billedet af guruen, vi mødte udenf...
byen er en krop skabt af menneskehænder/ af regn v...
Set gennem vinduet: bjergene, dalene, i det hele t...
NEWS9 · Bangalore, Karnataka, The Times of India
Spændende at Koel´en er et medlem af gøgefamiline;...
den tunge samvittighed, -eller historien om den sy...
Shantis hænder
Navneet og rotten - skitse
haps haps.. med hjem med den sten.
Jamen Baba dog, hvorfra har du dog alt det guld
Lady Mountbatten (se tidligere opslag: family lega...
Ingredients1 to 2 grams of ground marijuana (hash)...
Baggy Baggy Britches Bam Bam Bim Bam Bimbo Bingo B...
Ingestion of a single seed, well chewed, can be fa...
314886_160791340673040_248338259_n.jpg
fra facebook/ 3 på streg.
Med udsigt til Mt. Kailash
sahuerne sidder under deres parasoller gør deres ...
I går så jeg smukke nøgne mennesker, gnide sig ind...
kashibanarasvaranasi.com
DER LIGGER EN KALKUN OG RALLER
Petras kogte ansigt, hendes skælvende, forfærdelig...
video med lydoptagelse af sangeren (og tablaspille...
Navneet vil igen og igen have os til at tørre hans...
Solen går ned over byens mødding, en hane gal...
Blodet løb så frit, iltede mig så godt. Nu har jeg...
og hvorfor opsøgte vi aldrig ritualet? Var vi bang...
Shaktimaan - episoder..
også nogle meget fine skind han/hun sidder på. Fli...
picture perfect
Family legacy
Thakur Laxmi Narain Temple
EN POSE FULD AF ASKE, HUN VED JEG ER SYG ...
SÅ SØDT SOM MÆLKEVEJEN SMAGER
Der findes et sted derude, i himmelrummet, en diam...
Nå, jeg improviserer, skriver hjem til dig. Fløj...
og ham
hvem er ham
er det ham smørfar
skits. brokker. tilfældig orden (som det falder ud...
Opløste rum, flydende tid. Min katastrofale tankeg...
er det pistacie er det bhang
blå, grøn, lilla
Portneren, slottet om natten. betelfrugt, løver fr...
Hunde, rosensø, den vanskabte, et enkelt kronblad....
Haven, myg og mand eller barn, en Baya Weavers red...
fragmenter
tekste

hvisker ham i vores ører, når vi sover. hvad hvis...
hvad snakker dem om? hvor skal dem hen? hvad skal ...
Med drengene på tur.. fb var ikke helt klar til de...
Det skete i Kashi/ तीर्थ
Skits
uh..lala.. haps haps
Preparing the ground
Måneskits
det er jo helt vildt. Der var vi. Lige der.
http://perceivingspace.blogspot.dk/p/koncept.htm...
Rødrumpet bulbul
Historien er, at i den tredje alder, dengang Shiva...
Nedkrads fra den anden dag
Slægtens arv
Baba Black Sheep
https://www.youtube.com/watch?v=bDDPTP1uHDg
https://www.erowid.org/ om mennesket og stoffet. ...
Et godt eksempel på tekst og tegning på samme fla...
Tænker lidt på at lade mink spise af det oppust...

ingen engle ringe





Kashi er et beskidt sted, det er som at gå rundt i et fordøjelsessystem. Når man glemmer sig selv i strømmen og støjen, alt det farveglitrende og alverdensduftende, kan den tanke, at man ikke er et menneske, men en spore i en tarmflora, meget let opstå. Og det kan meget vel gå ud over appetitten, det kan ikke være svært, at forestille sig for dig, søster, du som er så fantasifuld. Men vi var altså dette til trods blevet sultne, for ligeså let som en tanke kan manifestere sig og virke kvalm og omklamrende som et livsvilkår, ligeså let kan den forsvinde igen.

<div dir="ltr" style="text-align: left;" trbidi="on">
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-size: xx-small;">Hvorfor var vi så optagede af, hvad varer og ydelser kostede i Indien? Jeg mener: vi havde så rigeligt med penge. Jeg husker os, mest Robert, i en ophedet diskussion med en aldrende, senet og slidt cykelrickshawmand, som havde okset os fra ghatsene ud til Mahmoor Ganj, ad de støvede, hullede veje: vi ville ikke betale de 10 rupees, som han forlangte oveni det aftalte beløb, han beklagede sig, sagde at han var fattig, at hans ryg smertede og hans øjne løb i vand, sikkert altsammen sandt, øjnene kunne vi jo selv se: men nej, vi ville ikke betale mere end aftalt, en aftale er en aftale, fastholdt vi, han tiggede og bad og tiltrak sig opmærksomhed fra gaden, folk stimlede sammen omkring os, lydløst stirrende, men nej, nej og atter nej, vi nægtede, hvorfor ved jeg ikke længere, noget med ære, noget med principper, noget med at vi ikke ville spille den rolle, vi hele tiden bliver tildelt i Indien, at vi er rige, at vi skylder noget. Og vi kæmpede os fri af mængden, gik hastigt de sidste cirka halvtreds meter ned til porten ind til vores helle, det marmorskinnende palads i eftermiddagssolen: der vover ingen gadeinder at gå ind, det skel er absolut: enten er du inde eller også er du ude. </span></div>
</div>


tirsdag den 20. september 2016

At være forsøgskanin
i Videnskabens Tjeneste, skal jeg være stolt,
pumpet fuld af cortison også kendt som binyrebarkhormon
i en kælder fuld af mørnede plancher,
hjernens geografi anno da vores far var knægt.

Det må være slut, må finde mig til rette i opløsningen.
Mit sammenflikkede, mit sprog, revl og krat skrabe en verden sammen