onsdag den 29. juni 2016

Sad dér i duften fra mandeltræets blomster. Jeg var faldet i staver over deres brede blade med fraktaltakkede kanter, deres dybt lilla og skrigende grønne farver. Når jeg ser på dem, tænkte jeg, når jeg nærstuderer dem, er det som om de træder ud af sig selv, at de henvender sig til mig. Men jeg forstår ikke sproget, hvad vil de fortælle os. Det er frustrerende, det er som om jeg har glemt noget, jeg engang kunne. Som om noget rører på sig i hjernestammen, men jeg kan ikke skabe kontakt til det, jeg ved ikke hvordan. Planternes liv, deres erfaringer, vores slægtskab med hinanden. Som at have en bedstefar der taler en uddøende dialekt, hvilket jeg jo rent faktisk har. Det undrer mig, at det er så vanskeligt for mig, at forstå hvad min morfar siger, når nu vi er så nært beslægtede som vi er. At jeg jeg virkelig skal spidse ører, når jeg snakker med ham i telefonen. Det er ikke sjældent det sker, at jeg svarer ja til noget, jeg egentlig ikke forstod. Så kan jeg komme i tvivl om jeg burde have svaret nej. Så lytter jeg efter om min morfar afslører, at jeg har svaret forkert, for han nævner det aldrig direkte. Men jeg kan høre det på hans åndedræt, om han lige holder en pause. Så skifter vi emne. Men det er også de geografiske og kulturelle afstande mellem os, der gør kommunikationen svær. Selvom jeg ikke er opvokset mere end cirka firs kilometer, fra hvor min morfar er opvokset, virker afstanden i tid og rum meget større. At han fx kan huske besættelsesdagen, 9. april 1940, at han stod på et bakkedrag og så Messerschmidtene flyve lavt gennem dalen på vej til Norge, at han siger, at han så en af piloterne direkte i øjnene, at de var fuldstændig sorte.

Navneet og rotten - skitse

tegning: troels emig


IMPOSSIBLE AS POSSIBLE - TRY AND TRY AGAIN THEN YOU WILL REACH YOUR GOAL

tirsdag den 14. juni 2016



Varanasis havnefront, alle de højtravende bygninger, de ligner kaktusserne og sukkulenterne i min vindueskarm derhjemme. Jeg håber at Sandra holder hvad hun lovede: at hun ikke vil lade den dø, mens jeg er væk. Inde på bredden kan vi se bål som altid brænder, en tyk klæbrig røg bølger herud, en sød kødlig lugt, som vi både finder frastødende og tillokkende, vi diskuterer det ofte: Emig bliver tørstig af lugten, jeg bliver svimmel. I morgen må vi gå i land. Karantænen er endelig ophævet. I aften drikker vi det sidste af vores medbragte brændevin: i morgen drikker vi den lokale. Vi ved ikke hvad vi skal forvente, vi hører voldsomme trommerytmer og højlydte skrig derindefra. Sådan kunne vi være ankommet til byen. Ville det ikke have været fantastisk, storslået, at ankomme med skib, i slutningen af det nittende århundrede, før elektricitet og dieselmotorene gjorde deres indtog. Mens kamelen stadig vandrede omkring derinde i gaderne, oplyste af fakler, uden mobiltelefonernes ringen og højttalernes forvrængede støj. En lille rødrumpet fugl skyder henover himlen, hvor skal den hen.
http://perceivingspace.blogspot.dk/p/koncept.html

tirsdag den 7. juni 2016

Troels Emig & Lars Bo Nørgaard, Udfald:3, 2016, Tusch, ballpoint pen and aquarelle on paper, 21 x 29,7 cm.

torsdag den 2. juni 2016

trafikulykker/ glemte tamponer betændelse i skedehinden videre til hjernebarken/ et spørgsmål om få sekunder/ en glemt cigaret iltmangel i 4-5 minutter/ benskinner gummihandsker lortebleer/ at vaske en ældre kvinde man kun lige har mødt/ i skridtet med en skumklud/ lort ud over det hele op ad væggene ud over sengen det hvide lagen kugledynens gummibetræk gulvet/ lort på hænderne i den næsten tandløse mund/ de få som er tilbage er ikke andet end brune stumper/ og lort langt op i skeden jeg graver det ud med min handskebeklædte finger hun hviner mens jeg kæmper/ mod kvalmen min selvmedlidenhed/ jeg vil ikke brække mig her på dette institutionsgulv det her gudsjammerligt/ med dets iskolde klinker og lunket vand/ ikke her/ bideskinner

uridomer stomi/ og rygepauser/ kaffe, for guds skyld/
en der døde i sit eget ælte af blod og lort/ kollapset i spasmer/ bugspytkirtlen smadret af mangeårigt misbrug/ alkohol især men også heroin/ bare for at prøve det/ så er det prøvet/

han fik fred sådan siger vi/ fyrfadslys ved døren sådan gør vi/ hjælper sjælen videre/ hvorhen/ om vi så tror på det eller ej/ sjælen, hvad er det/ at vi i os har noget/ løsrevet fra materien/ adskilt/ at vi er mere/ mere hvad/ sprit