onsdag den 9. marts 2016

Overanstrengt, nervesyg. Satte mig lige i en skål havregryn med rosiner og mælk. Drejer solen sig hvilken vej rundt om jorden i morgen. Rækker alle træer sine fingre små mod andre planter i sommernatten, og sover de om vinteren, hvordan trækker vi vejret. I en bjerglandsby engang så vi fyrretræerne komme ud af et russisk par en aften med harpeinstrumenter af metal, skulende blikke under kutterne, de ville drive os ud. Alle ville drive os ud. Kampen om Den Blå Gård i Himalaya, 2012, vi tabte. Vi gled i byens mødding nedad skråningen til marmorfloden som var fuld af blod, af olie. Helt smurt ind. Hvis jeg kunne være en lille blinkende bille på et blad den morgen. Og gårdens oldemor hvæsede ad os, krogede sine fingre efter os. Jeg fotograferede hendes gamle, tunge væv af træ, mangefarvede strenge af garn. Hun hvæsede, skulle jeg have slettet det foto. Senere: vi brændte os selv af på balkonen, mens trommerne nærmede sig derudefra, og strejfende lys fra lommelygter. Vi sov i vores kokoner, under vores myggenet. Edderkopper større end fuldvoksne menneskehænder, vi kunne høre dem trampe i skabet, kratte, de ville ud. Ingen søvn i dagevis. Gletscherhule, betonaffald. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar