onsdag den 27. januar 2016




  1. 11. januar. Er du ikk snart færdig med at være død, far, der er meget jeg gerne vil snakke med dig om. Din aske i en urne i Han Herreds jord. Da vi bar din kiste ud af kirken, det regnede,,
  2. jeg var ligeglad. Havde du sko på i kisten. jeg tænkte at nu havde du tid til at læse. Jeg forstod dig godt. Din skaldede isse,



  3. når du stod med kikkert og så på fuglene i baghaven, noterede dem ned eller løste en soduko med mor. Den 21. december faldt du ned ad trapperne derhjemme og knuste dit baghoved. Ved midnat mellem den 22. og den 23. december slukkede vi din respirator, et kvarter senere var du død. Din hud var gul og glat. Jo, præsten sagde noget med, at du var død ved ploven, med støvlerne på. Sådan noget man siger, om nogen som er død for tidligt. Tre måneder mere, så var du gået på pension. Nu ville jeg give dig en anden bog med i kisten med i ilden med i jorden 

  4. Jeg ved ikke
  5. Jeg vil bare dø og være levende.
  6. Jeg sidder ned og tisser.

  7. Vi regner forfra bagfra, jeg kan huske din kusse, den blev våd og blød der i hundesengen den nat. Vi var fulde og skæve. Den lyd du lavede, smaskede som cornflakes, den lyd kan aldrig forsvinde. Jeg har guldglimmer over det hele, på mit tøj, i mit skæg. Jeg er Julemanden i en bus. Mit hjernevæv er slidt, du og jeg, lille Hønsesjov, en dag skal vi dø. Liderlig i en bus på Fyn i tågebanker. Chaufføren siger man skal sidde ned på toilettet, også selvom man er en mand. Han vil ikke have et overpisset og -klistret toilet i sin bus. Så er der ikke mere at sige. Vi er forsinkede. Jeg er skuffet over at du ikke tog min pik i din mund, men slikkede jeg dig? Jeg husker så dårligt. Jeg har ondt i min milt. Jeg har meget liv,
  8. Klokken er 16:19. Hentede noget bitter kaffe, 

  9. gennem den store busforrude gråt gråt gråt. Du har ret, sagde jeg til chaufføren, 


  10. det er tåget, man kan slet ikke se noget vand, selvom vi er ude midt på Storebælt. Nej, svarede han, vi kunne lige så godt være i den sorte gryde. Ja, svarede jeg. Jeg kan se 200 meter frem, siger han så, så det er fint. Godt at høre, sagde jeg. Alle i bussen smiler til mig. Der hopper en lille uglepjevs, jeg ved ikke hvad den vil. Jeg har lyst til en smøg, så er der nogen der synger. Kvinden overfor med det smukke hår og de smukke øjne, alt ved hende er smukt, hun er smuk, maler sine læber lilla i sin smartphone, ugler op i sit hår. Hvornår er vi fremme? Hun har kunstige negle, og er hun ikke også lidt goth? Tidligere, da hun talte i telefon lød det som klipper og dale, et roligt vandfald, men hvad ved jeg? Jeg har gummisko på, dem jeg bruger til arbejde, 




  11. Guldglimmeret i mit skæg


  12. en lille fladfisk af guld. Du ved det ikke, men jeg har foldet dine fingre med lange, blå negle

Ingen kommentarer:

Send en kommentar