torsdag den 17. december 2015

regibemærkninger. skits





en monolog til scenen,
til en skuespiller, 
nej to, 
om kong arthur, han ligger for døden 
på hospice i helsingør eller slagelse,
jeg ved det ikke endnu, 
hans erindring rækker femten århundreder tilbage, 
han er fuld af arvæv, han er næsten ikke andet, 


lungerne kan ikke trække luft til sig, han hallucinerer, 
hjertet hamrer og bløbber, han hoster blod, 
sygeplejersken sidder ved hans side, og holder skægget rent, 
hans krone er vokset sammen med hovedet, han mangler en arm, 
det ene øje er sort af sod, 

munden løber fuld af aske han spytter tandstumper ud i et bækken, 
det klirrer i rummet, han hører pestklokkerne ringe, 
han hører sværdkamp, hestene falder i det blodmættede mudder, 


han har ikke langt igen, han rabler livet af sig, 
hans sværd og hans skjold står ved sengen, han griber ud, 
han falder ned, bliver hjulpet op igen, præsten kommer , 
Arthur brækker hostien og altervinen op, genfærdene svæver i rummet, 
alle de han har myrdet, og dem som har forrådt ham,


Guenevere og Lancelot,


han får lidt vand, det drypper fra skægget

den kridhvide dyne


Merlin kommer og messer, 
brænder et helligt bål, får ham til at indånde røgen, 
lungerne flammer op, 
nervesystemet skriger af lys, 

Arthur rabler en vision af sig, inden


hjertet stopper, maskinens blip-blop, 
Arthur rabler videre, mens hans øjenlåg trækkes ned over øjenæblerne, 
han rabler videre langt ind i døden, de vasker hans krop, 
han vil komme igen, han har altid været her, 
de folder hans hænder over brystkassen, tungetale, 
en blomst, tæppefald. publikum klapper, 

tæppet går op, der står Arthur i rustning og bukker,
sygeplejersken lægger en støttende hånd på hans skulder,
hun hjælper ham ud, han sender et sidste blik tilbage
mod publikum

musikken begynder at spille

https://soundcloud.com/pan_hq/lee-gamble-nueme-pan-59 




Ingen kommentarer:

Send en kommentar