onsdag den 30. december 2015

Eventyrenes tid er ovre.

Kvitteringerne hober sig op. Mine lunger griber mindre luft. Døden står for døren, jeg ved det godt. En duft af gran, en krans om halsen. Mit navn er Kong Arthur, jeg er romersk legionær, det var jeg, det faldt sammen, jeg skule jo leve. Jeg har været overalt, jeg har siddet i en grotte, jeg har ædt mig selv, munden fuld af aske. Nyrerne sætter ud, jeg nåede ikke lære dem at kende. Ved du, hvad jeg snakker om. Jeg elsker dig, alt er kærlighed, sagt på en anden måde, der er ikke noget på den anden side, der er ikke nogen anden side, hovedbundsmassage. Alt er kærlighed. En plasticdinosaurus, et par klaprende støvler, Mussolinis fjæs, Donald Trumps, hvem ligner mest en vaffelis, en sukkertomt. Jeg vil sniffe hele natten, dens løv, dens levende åndedræt, roerne, træernes nøgne grene, deres dryppende dråber. Jeg elsker træet, jeg elsker alt, jeg ligger sidder og dør omkring. Alt er teater, alt er vin og brød. Og altid vender vi tilbage til havet, saltet og skummet, bølgeskvulp, månen står op, solen går ned, det lyner, det tordner, det trækker op igen, trommerumlen i det fjerne, ude fra horisonten, og inde fra land, et sted mellem klitterne brænder et bål. Jeg er tilbage igen (halvt henvendt til suffløren). Ved du hvad jeg mener, når jeg siger, at åndenøden er et historisk betinget fænomen. 

tirsdag den 22. december 2015

#tricksterbusiness

















"I’m listening to Neil Young, I gotta turn up the sound
Someone’s always yelling turn it down
Feel like I’m drifting
Drifting from scene to scene
I’m wondering what in the devil could it all possibly mean?"







kviksand
faldlemme overalt
på slagmarken
trædeminer
spidsede pæle
indvolde og gift fra frøer
man får et blidt skub, man lander
solen, sandet, skvulp fra havet, en krabbe
af hertugværdige dimensioner, et adeligt, et anstændigt
univers, volde mod vandet, mågernes skrig foroven,
herligt, herligt, mine knæ fuckme smelter, der er noget
rødt noget, noget der stinker ude i vandet
på skjorten, over det hele smiler 
en herlig sol


#anmeldelse gennemgået





*

fredag den 18. december 2015

Troels Emigs 'Festerne - Episode 1-3'!















Arthur:



jeg skriger ud til

alle som vil høre
mine tarme




for at starte forfra:

at se et bål,
at se et menneske
at se,
at stå der
hvor nogen
står lige nu
her



en krop

er ikke en sjæl
den er mange




jeg har set det ske



jeg har set kroppe

brænde




torsdag den 17. december 2015

replik. skits

Arthur henvendt til sygeplejersken:

Det er svært overhovedet
at vade frem, man står i mudder
til knæene, men det er mere tyndt,
end man er vant til, det er blandet
op med frisk, dampende blod, fra
hestene og mændene omkring dig,
det hele blandes sammen, lugten af blod,
lugten af lort, lugten af hest, sværdenes
gnidsel, lynglimt over det hele, nogen ligger og skriger
andre brøler, min arm er omviklet af tarmene fra
en eller anden, dybt lilla og grå, jeg kan næsten
lugte hvad den nyligt afdøde har fået at spise sidst, lejesoldatens
elendige føde, grød af bær og rødder, en kanin måske, eller en rotte,
hvad de nu har kunnet få fat på, dér i bjergene, i regnen, en ukendt egn,
langt væk hjemme fra, og ikke en landsby i dagevis, ja, ja, det er sådan jeg
husker det, den brutale tid, jeg var Arthur den Grusomme, jeg kendte intet
til nåde, havde aldrig hørt om begrebet, aldrig tænkt over det en stund,
vidste ikke hvad det var, overhovedet, det er det jeg mener, vi vidste ikke
bedre, kendte ikke andet, tilværelsen var en kamp, døden hærgede overalt,
vi var fulde hele tide, det var ikke bare øl som man kender det i dag, det 
var meget stærkere,  vi bryggede i kostalden, der voksede så
mange forskellige svampe, det kontrollerede indeklima var der endnu ingen,
der havde overvejet muligheden af, 
bakterien ikke blevet set, Kristus var bare det seneste rygte fra
bålene, et blandt mange, mange andre, længere nordpå gik en gud rundt
på jorden, og hamrede med sin hammer, alt han ikke brød sig om synet af,
... trolddom og al dens væsen ... ham frygtede vi langt langt mere end 
Christianissimus Rex  fra Middelhavet , selvom hans skæbne var grum,
men i et univers hvor alle historier måske/måske ikke var sande, udfyldte
hans meget lidt rum. Vi så ikke hvad det var, der var på vej.

Hoster. Rækker ud efter vandglasset. Fumler med det, det er ved at vælte. Sygeplejersken træder til, rækker ham glasset.

Arthur: Tak, du er mit skelet, du ved godt at jeg har mødt en engel engang, gør du ikke?


Sygeplejerske: Jo, du har fortalt om det. Mange gange, det er en god historie.



(stilhed)




Arthur: Min nation var under et voldsomt ydre pres, verden stod i flammer,
krigenes tid var kommet tilbage, man så det alle vegne, de sårede
som humpede ind over vores grænser og bad om asyl, vi ville ikke
have dem, vi havde ikke plads, vi kunne ikke følge med, vi havde haft
en lang periode med relativ fred og velstand, og nu meldte virkeligheden
sig igen, det var som at blive vækket fra en drøm man ikke vil vækkes fra,
en lang slummer i en lysning et sted i en dyb og frodig skov, alt hvad man
rakte ud efter fik man straks i hånden, der var ingen afstand, ingen ventetid,
alle var mætte. Tiden flyder, det ene øjeblik har man alt, det næste er det væk igen,
det sker hele tiden, mens vi sidder her og snakker med hinanden i det
her rum, der er et bål som brænder et eller andet sted i verden, det brænder lige
nu, det har brændt siden stenen gav slip på sit lys og lod kosmos
få eksistens, det har udviklet sig lige siden, det udvikler sig endnu
 Se bare min hånd, kan du se dens rynker, kan du
se hvordan huden bevæger sig, at den lever og ånder
de små hår gror, og mine negle.

Sygeplejersken: Og så mødte du en engel.

Arthur: Hvad?

Sygeplejersken: Og så mødte du englen i dit liv.

Arthur: det er det er jeg er ved at fortælle mig frem til. 


Sygeplejersken: Jeg er her.
Hun sætter sig ned, glatter sine buskeben, tjekker klokken, tjekker sine negle, puster en tot hår på plads. 

Følg Emig & Nørgaard på Facebook:


























regibemærkninger. skits





en monolog til scenen,
til en skuespiller, 
nej to, 
om kong arthur, han ligger for døden 
på hospice i helsingør eller slagelse,
jeg ved det ikke endnu, 
hans erindring rækker femten århundreder tilbage, 
han er fuld af arvæv, han er næsten ikke andet, 


lungerne kan ikke trække luft til sig, han hallucinerer, 
hjertet hamrer og bløbber, han hoster blod, 
sygeplejersken sidder ved hans side, og holder skægget rent, 
hans krone er vokset sammen med hovedet, han mangler en arm, 
det ene øje er sort af sod, 

munden løber fuld af aske han spytter tandstumper ud i et bækken, 
det klirrer i rummet, han hører pestklokkerne ringe, 
han hører sværdkamp, hestene falder i det blodmættede mudder, 


han har ikke langt igen, han rabler livet af sig, 
hans sværd og hans skjold står ved sengen, han griber ud, 
han falder ned, bliver hjulpet op igen, præsten kommer , 
Arthur brækker hostien og altervinen op, genfærdene svæver i rummet, 
alle de han har myrdet, og dem som har forrådt ham,


Guenevere og Lancelot,


han får lidt vand, det drypper fra skægget

den kridhvide dyne


Merlin kommer og messer, 
brænder et helligt bål, får ham til at indånde røgen, 
lungerne flammer op, 
nervesystemet skriger af lys, 

Arthur rabler en vision af sig, inden


hjertet stopper, maskinens blip-blop, 
Arthur rabler videre, mens hans øjenlåg trækkes ned over øjenæblerne, 
han rabler videre langt ind i døden, de vasker hans krop, 
han vil komme igen, han har altid været her, 
de folder hans hænder over brystkassen, tungetale, 
en blomst, tæppefald. publikum klapper, 

tæppet går op, der står Arthur i rustning og bukker,
sygeplejersken lægger en støttende hånd på hans skulder,
hun hjælper ham ud, han sender et sidste blik tilbage
mod publikum

musikken begynder at spille

https://soundcloud.com/pan_hq/lee-gamble-nueme-pan-59 




lørdag den 12. december 2015

Jeg har anbefalet en bog til KBH LÆSER:



Lars Bo fra Limbo Library anbefaler en vild bog om EUs flag(WTF?) til kbh læser 2016, der har temaet MÆND:

”Strong men smile. The day of flags is over and the coat of arms belongs to another age. / Enough for strong men. / But there is also the rest of the world. Strong men, fortunately for our distracted globe, are comparatively few. At heart, man, sensitive, emotional man, loves a symbol. / If Europe should unite tomorrow, it will need a visible symbol to rally its supporters. Moreover, the struggles of recent years have given a considerable importance to symbols; parties, nations, and movements have their symbols and colours.”

Således indleder Paul M. G. Levy og Paul Martin deres artikel ‘A flag for Europe’, oprindeligt trykt i Saison d’Alsace, no. 3, 12. december, 1950, og genoptrykt 2013 i ’European contextualising in analyticalsociology and ethnographical representation on history and the present’ af den hollandske kunstner Remco Torenbosch.




’European contextualising … ’ er ikke en let bog at referere i få ord, og det er heller ikke en bog jeg er færdig med at læse i eller tænke over, det bliver jeg nok aldrig. Den er kompleks, og alligevel enkel. I den fremlægger Torenbosch resultatet af en undersøgelse af EU-flagets historie og symbolik.
Gennem dokumentation af flagstof produceret i de forskellige EU-medlemslande, korrespondancer landene imellem, artikler og fotografier væver Torenbosch en fortælling om et fællesskab, som viser sig at være fragmenteret og uenigt med sig selv, til tider decideret formumlet og selvmodsigende. Man lærer fx at det var meget tæt på at blive vedtaget, at EU's flag skulle være et grønt kors som det vi har i de skandinaviske flag, på en silkehvid baggrund, og med Strasbourgs våbenskjold i korsets akse. Det forslag blev nedstemt, bl.a. fordi Tyrkiet satte sig imod, at EU skulle have en så åbenlys kristen profil (og så med et kors med islams farve!). Man lærer at den blå farve symboliserer håb, og referer til den græske blå, håbets farve. De tolv stjerner står for fællesskab og enhed (og refererer åbenbart også til det Nye Testamentes tolv apostle). Og man lærer at, selvom flagets blå farve er standardiseret (og hedder ’reflex blue’ (på engelsk i hvert fald)) varierer farven betragteligt fra medlemsland til medlemsland, da produktionsforholdene i de enkelte lande er vidt forskellige. En artikel udgivet af OECD i 2004 opremser de forskellige tiltag man har iværksat for at modvirke de negative sociale konsekvenser outsourcingen af den europæiske tekstilindustri har. Og nyt for mig var også, at EU-flaget slet ikke er noget flag, men et emblem.




Efter mit møde med Torenboschs bog, er jeg blevet endnu mindre sikker på, at det er den følsomme, symbolelskende mand, Levy og Martin i 1950 forestillede sig skulle være det ny, forenede Europas mand, der har fået det største udbytte af unionen. Faktisk er jeg i tvivl om, om denne mand nogensinde for alvor var i nærheden af at have noget, at skulle have sagt. Strong men smile.


http://www.remcotorenbosch.com/blackdogpublication.html




Eventyrenes tid er ovre. Regningerne hober sig op. Mine lunger griber mindre luft, fulde af beton, benmel, sten. Døden står for døren, jeg ved det godt. En duft af gran, en krans om halsen. Mit navn er Kong Arthur, jeg er romersk legionær, det var jeg, det faldt sammen, jeg skulle jo leve. Jeg har været overalt, jeg har siddet i en grotte, jeg har ædt mig selv, munden fuld af aske. Nyrerne sætter ud, jeg nåede ikke lære dem at kende. Ved du, hvad jeg snakker om. Jeg elsker dig, alt er kærlighed. En gang på Strandvejen, kraniosakral, voodoo, det er hovedbundsmassage, sagt på en anden måde, der er ikke noget på den anden side, der er ikke nogen anden side, hovedbundsmassage. Alt er kærlighed. En plasticdinosaurus, et par klaprende støvler, Mussolinis fjæs, Donald Trumps, hvem ligner mest en vaffelis, en sukkertomt, jeg vil sniffe hele natten, dens løv, dens levende åndedræt, roerne, træernes nøgne grene, deres dryppende dråber. Jeg elsker, jeg ligger sidder 

OM

, vi hører dem næsten ikke, fu
 langsomt og stenen smelter den dag vi ridder af sted på lysets

 så dybe at de forstener og andre så høje at de bliver til lys hvad fanden er det de hedder de der de der den kære sol hele jorden lever. Den lille
 det er at gå ned til City Vest i mørket fuck


let med mit brækkede kraveben) og den lille blå flyver, et stykke (og jeg menerom i 2002) saf tid scifi scifi kinesiske æsker tarotkortenes styred


små klokker ringer
 du skal op du skal op
klokken er 06:39, den 16. januar, 2015 solen ligger stadig et sted i nærheden


og slumrer den vågner
 lige om lidt det er som om alting venter bare



venter (bålene brænder) tusinde idéer21 Oddly Satisfying Disney Moments (Mulan’s seamlessly painted lips fx) og som bliver . Hvad handler det




 Anugita fortæller, at en tredobbelt dag og en tredobbelt nat og bogen Bundehesh fortæller i en sammenhæng, som jeg senere skal citere, og som viser nær tilknytning til de begivenheder, jeg her skildrer, at verden var mørk ved middagstid, som var det den dybeste nat: 

 en krig mellem stjernerne og planeterne.







 (oprindeligt


































læst op etc.


 
 
 
 
Dex R Miramontes
BLOOD RAVE·  Lars Bo Nørgaard true blood?
·  
·  Dex R Miramontes I'd never waste blood
·  
Lars Bo Nørgaard good to know


74 visninger
· Del
Lars Bo Nørgaard true blood?


Alt er lig med noget andet.

TEKNIK & FORTRÆNGNING

En forhandlingen krop er ikke en den er mange, duft. Fra gran fra en lang efter middag på en kirkegård. Rustvogn er ingenting. Nå, historien er den. 


Jeg vil kun 

fredag den 11. december 2015

onsdag den 9. december 2015






- Pingvintur - når vi ikke er i USA
- Tyven - Ulrik Langes bog
- Pung - gerne størrelse som jeg har
- Ansigtsbehandling.
- En støbejernsgryde (stegegryde) (med låg) - (fra coole mol kaken, skal kunne gå i ovn) (Imerco - [...] tilbud)
- Løbetrøje med høj hals, fra Element [...] ½ zip løbetrøje (fra Nike, el. uden lynlås med hætte)
- Klin[...] [...] [...] by [...] i Brysa
- [...] [...] [...]
- orange 8 [...] [...] [...] [...] ikke for store)
- Cl[...] [...] [...] Parfume 30 ml.
-[...]
forkert til [...]








fredag den 4. december 2015

★.。・ ☆ :*:・゚’☆ --Tanger -- :・゚’☆。・*:・゚★






Sidder på sengen på værelse 9, jeg kan ikke huske hvad hotellet hedder, men det ligger her på kanten af Kashbaen, tæt på Cine Alcazar, en bygning med baldrede ruder, tilsyneladende tomt, en verden af i går, overklæbet med plakater for nye politiske partier, hoveder uden krop, repræsentationer af en spirende vilje, en fokuseret higen mod lyset, alle verdensskærmene, et liv i cirkulation mellem satelliterne. Så tæt på stjernerne, en dagdrøm en dag på stranden, med sand mellem tæerne, salt i håret. Nu galer hanen igen, et bilhorn tuder, der er nogen der vil frem.