fredag den 20. november 2015

Var ude for at ryge og så denne graffiti ridset ind i en jernsøjle på Piet Zwart Institute, min vens skole: ’TIRED / IN LOVE / SEE YOU’. Nu skal vi ud og spise nogle nudler. Og morgenmad, havregrød med havremælk, stærk kaffe (fordi min ven er holdt op med at ryge, og vi er enige om at kaffe smager underligt sammen med havremælk, lidt kvalmende, sødt og tungt, vi kan bedre lide komælk, skummet) fra den skotske kop med ’sloganet’ Let’s work together as if we are living in the early days of a better nation. Udsigt til et mørkt hav ombord på M/V Prinsesse Benedikte. Det gynger, jeg får næsten ikke kvalme. På udendørsdækket var der mange med mellemøstlige udseender, familier, de virkede lettede, syriske flygtninge muligvis.

Toiletgraffiti ombord på Prinsesse Benedikte: 
’MOLDOVA / Plathopper / 2 Taber Lande = / BOSNIA (sutter pik) & SERBIA / UBICE / NOŽ-ZICA-SREBRENICA / MACEDONIA / ISLAM / SLOVENIA'

(Husk læs: European contextualising in analyticalsociology and ethnographical representation on history and the present af Remco Torenbusch, og undersøg hans praksis nærmere på nettet).

Jeg ved ikke om der er nogen som forstår hvad der foregår omkring os.

Farven på EU's flag hedder ’bleu, blue, blau, blå, blo, bla (og så videre) reflex’ flaget selv har ikke noget navn, referere ikke til noget specifikt landskab, nogen slagmark, det har tværtimod vendt blikket den anden vej, nemlig op,

de tolv stjerner repræsenterer ikke medlemslandene, som man nogle gange hører, men referer rent faktisk til de tolv disciple, oprindeligt skulle der have været en sol midt i en stjernecirklen, men det blev fravalgt af æstetiske grunde, det blev for rodet at se på, for kompliceret at tegne af for eksempel skolebørn i hele Europa, det skulle være let genkendeligt, umiddelbart, rent, det første forslag, som var tæt på at blive vedtaget, var et grønt kors, placeret geometriskgrafisk på fladen på samme måde som det svenske kors ligger henover himlen og lyser gyldent, og det danske kridhvide på en blodrød mark. EU's grønne kors skulle ligge på et hvidt silkelagen, og hvor korsets to akser mødtes, skulle Strasbourgs våbenskjold hænges op, det nye Europas hjerte og hjerne, kød og blod, et levende, traumatiseret væsen, som lige havde overlevet en suicidal krig med sig selv, Nazisterne imod De Allierede, og De Allierede vandt, i forgårs kørte min ven og jeg forbi den gamle amerikanske koldkrigslufthavn Qiuckborn, motorvejsstrækningen mellem Danmark og Hamborg kunne på meget kort tid omdannes til en enorm lufthavn til fly tungt ladet med atombomber, hvis krigen brød ud, de røde gik til angreb på den civiliserede verden.

Nogen griner ekstatisk udenfor vinduet nede i gården,

hvad foregår der i andre menneskers hoveder
hvad foregik der i Pieter Bruegel den Ældres
hvad foregik der i IJEionymius Boschs
Torenbusch Remcos hvad forgik der
i hovedet på den svenske betjent
som stod ved paskontrollen
på den anden side af Øresundsbron
da han kiggede mig i øjnene gennem forruden
det var mørkt og koldt
det småregnede, han var helt pakket ind
skimaske på, og lyste med sin lommelygte
ind i bilen, for at se om jeg havde mennesker
gemt derinde, før han lod mig køre videre
efter at vi havde nikket til hinanden

I dag er jeg kørt fra Rotterdam til Malmö

i en blå VW Lupo med racerbilsæder og ødelagt radio, hele dagen kun lyden af motorvejen, bilerne, vinden, motorens uendelige omdrejninger, det er en voldsom maskine at sidde bag rettet i, med det ansvar, det er at have magten over noget som vejer omkring et ton, og bevæger sig med mellem 120 og 150 kilometer i timen, meget tæt på andre, næsten identiske maskiner med samme vægt og med samme hastighed, og andre maskiner igen, på samme rute gennem skiftende landskaber, men med lidt mindre hastighed, og langt højere vægt og massefylde, end den maskine, du selv sidder i.

Lighedstegnsproblematikken eller kernefysik,

tre ord i en i teorien, men også i praksis, uendelig bog.

Noget andet, noget andet, siger hun kælent, og lader sin hånd glide op i mine underbukser.

Forårsmorgen ved havet.

Et himmelblåt tæppe med tolv strandskaller på.

Jeg har et Babeltårnspuslespil som jeg er ved at lægge, siger han, og rejser sig så underligt.

Så sidder hun der.   

     emblem i flagdragt som
det er, det forhåndenværende,
og emblemer har ikke navne                             
   
Staten Saar, jeg har aldrig hørt om den, undersøg.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar