mandag den 9. november 2015

Genhusningen
Kapitel et  
---


Taktfaste klapsalver, lidt skyderi udenfor, men hvem bemærker det, her i hallen, det store, flotte krystalskib, hvor alting hænger sammen. Vi sover blidt, vi lever af sukkerknalder, synger englekoret, de har de sødeste øjne. Så er der en telefon der ringer, og alting bliver slået i stykker. Ude i garderoben skriger nogen, at H. C. Andersen er genopstået. Det er der mange, der bliver benovede over, men der er også straks nogen der begynder at kværulere, siger han, og rejser sig op, slår et par cirkler om sig selv, Rasmus.              

---                     


Kapitel 2

----





Tidligere i dag så jeg en kongefugl, tror jeg. Hvis det virkelig var en kongefugl jeg så, er det første gang i mit liv, jeg har set en kongefugl. Det var ovre ved Kastellet. Hvis det en dag bliver afsløret, at månelandingen ikke fandt sted, vil jeg holde en stor fest. Inde fra stuen kan jeg høre lyden af et tv-program for børn, som med uregelmæssige intervaller overdøves af en blender i køkkenet. Klokken er et minut over fem om eftermiddagen, solen er gået ned. Jeg er hverken træt eller frisk. Jeg burde skrive det her i hånden. Jeg roder, jeg burde rydde op, jeg har boet her i lidt over tre måneder nu, men er ikke færdig med at pakke ud, indrette mig. Jeg kan være så sløv. Jeg har ondt i ryggen. Kaffen er ved at blive kold. Lyden af fugle, krager måske, kommer ind gennem det åbenstående vindue, jeg lufter ud, og trafikkens drone, som et monotont hav, en uendelig bølge, ingen variation, bilhorn, en scooter, hammerslag fra en byggeplads. Grå himmel også i dag. Jeg troede jeg skulle til Rotterdam i morges, men opdagede i nat, at det først er om en uge.




---- 




Kapitel 3



jeg lider

af falafelmangel
jeg tager tid
på timianens
vækst



*

jeg tror
jeg har
tabt mig
lidt


*



ryger
en
cigaret


*

lille pipfugl flyver væk
over horisonten
og tilbage igen, sagde
en stemme
i en brændende busk
hvem tør 
kaste den først
sten

*


Og så videre.


*

hov, strømmen
gik da lige
inden konen
kom hjem
med flabrefisk
til min pande,
det må du
undskylde. kh

 din farbror

*


Kapiel 4


Min farmor døde fjorten dage før min konfirmation, det tøj jeg havde på til hendes bisættelse, var egentlig indkøbt til konfirmationen, nu blev det bisættelsestøj, mine forældre købte noget andet jeg kunne have på til konfirmationen. Jeg kan huske, at jeg, da deltagerne fra bisættelsen mødtes i min farmors hus, min fars barndomshjem, skulle give hånd til et familiemedlem, jeg aldrig have mødt før, og inden jeg gav ham hånden, kom jeg af nervøsitet sikkert, til at føre den op under min næse, for at tørre noget snot væk, og i min forfjamskelse fik jeg det ikke tørret væk: Jeg kan huske hans ansigtsudtryk, hvordan han ikke brød sig om, at skulle røre ved min snothånd, alle de bakterier. Men han gjorde det alligevel, det foreskrev skikken. Israelske forskere har lige offentliggjort en videnskabelig afhandling, som påviser at op imod 80% af alle mænd, og 60% af alle kvinder, ubevidst lugter til sin hånd, umiddelbart efter at man har håndtrykket med en anden, eller noget i den stil. 



KAPITEL 5



I et wordprogram kan skriften ikke slingre
ret meget i valsen. Den er stramt fastlagt,

på forhånd, siger han, og tilføjer: visuelt.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar