onsdag den 23. september 2015

På vej hjem fra arbejde var der en hjemløs mand som sagde til mig: Du tabte noget. Og jeg vendte mig om, var det min tobak, min pung, en kvittering. Jeg kunne ikke se noget på fortovet, ikke noget som var mit. Hvad har jeg tabt. Dit smil, svarede han. Og det var vist sandt. Tidligere på min gåtur hjem fra arbejde, havde jeg netop tænkt, at jeg skulle huske at glædes ved noget, et træ for eksempel, eller en and, en bygning, hvad som helst, det er jo enkelt, tænkte jeg, glæd dig over at du overhovedet er i stand til at opleve noget, lyset over Søerne denne dag, som aldrig kommer tilbage, den slags tænkte jeg, og det virkede virkelig nogle minutter eller sekunder, men så må jeg have glemt det igen. Jeg havde ingen kontanter i mine lommer, men jeg havde noget rulletobak, og det ville han gerne have, men ikke med filter, som jeg ellers også tilbød ham. Han sagde, at han var holdt op med at bruge filter, for en dag, da han selv ikke havde nogle filtre, havde han hostet så voldsomt, som han aldrig havde hostet før. Og så var det gået op for ham, at der er skadelige fibre i filtre, og det var det, der fik ham til at hoste. At den rene tobak overvældede hans luftveje med dens renhed, tobakken hjalp ham til at hoste filterfibrene ud. Det havde jeg aldrig hørt om, sagde jeg. Den er god nok, svarede han, tjek det selv på internettet, de putter fibre i filtrene. Så gav han mig et kram og ønskede mig en god aften.  

2 kommentarer: