fredag den 4. september 2015

på morgenbordet i morges, det var i min mor og hendes kærestes hus på mågevej, fjerritslev, der var helt stille, kaffe, morgenbrød, hængende øjne, snart skulle vi videre, arbejde, transport, vi snakkede ikke, mor forsøgte, men hendes kæreste og jeg, vi kunne ikke andet end æde, drikke, læse. han slår om på en ny side i Jyllands-Posten, har skimmet de seneste katastrofer. Dér er Bjørn, med sin dunk, sin dukke, de skinnende øjne og i bagrunden noget sand. ham kender jeg, sagde jeg, det er der jeg skal hen senere i dag, vi skal feste, det har været en hård fødsel, det var ikke let at lave ming. seks stjerner. det er mange. så er der ikke mere man kan opnå, sagde min mors kæreste senere til mig på tankstationen, vi var på vej til århus, han skulle afslutte en handel på 30 millioner, han er pensioneret direktør for en fabrik som laver industriel maling, men han arbejder der stadigvæk, han ved hvordan det skal gøres, hvordan man henter handlen hjem, overbeviser køber om, at hans fabrik godt kan udvikle en bemaling som kan mindske korrosionen på offshoremøller, 30 millioner, nej, det er hele projektet, hans fabrik kan tjene en million, han kører mig til århus, ned til Bjørn, ham og Jacobs kolonihavehus, han skal lige se det, min mors kæreste, men kører forbi, det er ok, vi giver hinanden hånden, vi har hvert vores, men det hænger sammen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar