fredag den 4. september 2015















Da vi var blevet inviteret til Holi af den rigmandsfamilie vi boede hos, i deres private tempel, med de vuggende marmoridoler, de lyserøde gennemsigtige og slidte tæpper, og hvor hele familien sad samlet i skrædderstilling, mens der blev spillet virtuost på tablas og et eller andet for mig ukendt instrument, som ligner et lille harmonium, mens der blev sprøjtet vanddråber og blomsterblade ud over os, og hvor vi fik udleveret en lille klump øffekød som vi indtog sammen med en kop rammeramthe, og rusen begyndte at indfinde sig, hvor familiens ældste til sidst gik rundt til os hver især og med tommelfingeren placerede en lille lilla plet mellem vores øjenbryn, for at markere det tredje knæskals sted, varmen vi følte som strålede fra bispe og dybt ind i vores hjerner, til koglekirtlen, til drømmens og ringringligingern sted, til et af de ældste lag af voresmiskeknanbaåei en rest fra dengang vi alle var øgler, eller før det endda, spørgsmålet er hvor langt vi er kommetti  

Ingen kommentarer:

Send en kommentar