tirsdag den 1. september 2015

Fra musicalen: Fjordglimt

[...]

Så siger Tjoke med sin lange, lysegrønne snabel: "Altså: det var det, vi fandt dernede i kulminerne: et cirkus fuld af alfer og klovne og herlige sager og strålende farver og diamanter og alt det, karruseller ikke at forglemme, og candyfloss og spåkoner og hurlumhejhus, goddaw då, et slag på tasken og spyt i en næve, snot i en træsko, eller du ved hvad jeg mener, altså det slimede, membraner og sådan, det svampede, lidt som virus, man ved ikke helt hvad det er, levende eller ej, men meget aktivt, snapt, meget sådan, små flammemunde, små nåle i øjnene, myggelys, gekkoen hvis små fine hår på fødderne deler sig og deler sig og griber fat om molekylerne, det er derfor den så ubesværet kan kravle henover et loft en nat, på jagt efter små insekter at fortære, som fx netop myg, pludselig står verden helt åben, et lille glimt, så tilbage til søvnen. Det var det."

Ja, ja, siger Rasmus, det er sandt, men hvad snakker du om?

Golgatha, svarer Tjoke, det er Golgatha jeg snakker om, dengang jeg var dernede og grave lidt, og om hvad jeg så fandt, jeg og mit gravehold.

Nå, ok, hvornår var det?

Små 400 år siden, vil jeg mene.


Aha.

[...]

Ingen kommentarer:

Send en kommentar