mandag den 31. august 2015

jeg ånder ok. i går var jeg til noget festival på bolsjefabrikken. der var unge punkbands og dødsmetal som spillede voldsomt. men så kom jeg i skænderi med bassisten i et af bandsene fordi der på hans T-shirt var et SS Totenkopf-emblem. Det ku jeg ikke holde ud, og ikke holde min kæft med, så blev der ballade, så blev de unge, dystre hipstere sure på den gamle hippie, som ævlede om at døden kommer af sig selv, den behøver man ikke dyrke, det er kærlighed det handler om, mine unge venner. Så til sidst omfavnede bassisten mig alligevel, og hentede drinks til os, som jeg nu mistænker ham for at have puttet narko af en slags i, for jeg blev helt omtumlet og snart meget træt og måtte hurtigt hjem i min gamle hippieseng. Ellers er alt meget godt her. Klokkerne bimler og jeg knokler på lønarbejde, får skrevet, skal snart til Marokko.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar