onsdag den 19. august 2015


Han troede ikke han havde mere medicin i lejligheden, 
og han kunne ikke tage sig sammen til at gå udenfor en dør. 
Eller turde ikke, hvad skal vi kalde det. 

– Men så lå der alligevel nogle stykker i en skuffe, 
han bliver næsten euforisk. Så kan han komme til at fungere, 
så kan han gå ned og købe mere medicin, 
og noget han kan lave til aftensmad.

Han ved ikke, hvad han skal stille op.

Der ligger også to femhundredekronesedler i skuffen, 
han kunne ringe efter urtebudene. Det er bare at ringe, 
så holder de i deres lille bil udenfor City Vest, indgang 2, 
halvt skunk, halvt hash, så smutter de igen. 

Rasmus stinker af tjald, 
to små luk-selv-poser i lommen, 
han går i Lidl og køber brusevand, chips 
og noget at spise, grøntsager, pasta, han drømmer 
om calzone, han studerer de andre kunder, hvad spiser de, 
sodavandsis, det vil han også have.

Januar, han kugler rundt, bløder fra alle porrer, 
sidder på 1. sal i sin boligblok og kan mærke vandet stige, 
det står til anklerne.

Han kan ikke få vejret, det er ikke ilt nok til alle.


I Kanyakumari, Indiens sydligeste punkt, 
så jeg mennesker komme op at slås
 om adgangen til drikkevand, 
                                 det er 1½ år siden, 
politiet kom med kæppe og tæskede dem væk. 





Ingen kommentarer:

Send en kommentar