tirsdag den 18. august 2015

Fragment. Græshoppestedet.

Han trækker tiden ud. Sidder i køkkenet og ser nedrivningsmaskinerne arbejde, tænker på sommer, tænker på det sted han og hans bror kaldte Græshoppestedet, det lå ikke langt fra hvor de boede, da de var børn. Det var en lille rydning mellem nogle grantræer i forskellige størrelser, under det lange græs var jorden underligt bølget, som var det havbund, sådan som havbunden er tæt på kysten, hvor bølgerne ruller frem og tilbage over den, ikke revler, men små riller, lidt ligesom ganen føles, når man lader tungen glide henover den. Der, på Græshoppestedet, lå de om sommeren og lyttede efter græshopper, sneg sig ind på den der var tættest på, og fangede den mellem hænderne, lukkede den ned i et syltetøjsglas de havde fyldt med græs, og skruede låget på, de havde husket at hamre huller i det med et søm. Det hændte at de hurtigt glemte alt om græshoppen i glasset, og fandt den nogle dage senere død i en suppe af rådstinkende græs. Så begravede de den i en tændstikæske ude i baghaven. Hvor mange begravelser blev det mon til? 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar