onsdag den 22. juli 2015


skoldkud dukledug alle ord som endnu ikke findes kommer imod os, vi hører dem næsten ikke, fuglen flyver langsomt og stenen smelter den dag vi ridder af sted på lysets klare stråle toner så dybe at de forstener og andre så høje at de bliver til lys hvad er det de hedder de der
 den kære sol hele jorden lever. Den lille scifioplevelse
det er at gå ned til City Vest i mørket fuck
når det går op for mig at jeg har oploadet fotografier
på den forkerte profil på tumblr og må starte forfra
tage hele turen den lille rejse
gennem fortiden det er at se alle
de fotografier igen
det med loch nessuhyrsfiguren (som Z* stjal i sommer,
da vi var på hospitalet med mit brækkede kraveben)
og den lille blå flyver, et stykke kinderæglegetøj
(og jeg mener at kunne huske,
at det var én jeg fik i afskedsgave
af en klassekammerat
på det italienskkursus jeg tog
i Rom i 2002) spild af tid

scifi scifi kinesiske æsker

tarotkortenes styrede tilfældigheder internettets små klokker ringer du skal op du skal op klokken er 06:39, den 16. januar, 2015 solen ligger stadig et sted i nærheden og slumrer

den vågner nok lige om lidt det er som om alting
venter bare venter

(bålene brænder)

Internettet flyder med forløsende tegn: 21 Oddly Satisfying Disney Moments (Mulan’s seamlessly painted lips fx) og enorme bumser som bliver klemt ud på Youtube og Facebook. Hvad handler det om det hele om


Den iranske bog Anugita fortæller, at en tredobbelt dag og en tredobbelt nat afsluttede en verdensalder, og bogen Bundehesh fortæller i en sammenhæng, som jeg senere skal citere, og som viser nær tilknytning til de begivenheder, jeg her skildrer, at verden var mørk ved middagstid, som var det den dybeste nat: årsagen hertil var, ifølge Bundehesh, en krig mellem stjernerne og planeterne.
************

Ingen kommentarer:

Send en kommentar