tirsdag den 30. juni 2015

Rytterstatuen, Kongens Nytorv, København. Wiki




















1688 indviedes midt på pladsen et haveanlæg i barokstil omkranset af en dobbelt trærække, der fik navnet Krinsen, der betyder “krans, kreds”. I midten rejstes en rytterstatue af Christian 5. Den skulle støbes i bronze, men så brød der igen krig ud mod Sverige, og bronzen måtte bruges til kanoner. I stedet blev majestæten og hans hest støbt i bly og dækket af ægte guld. Men bly er blødt, så hesten blev støttet af en liggende mandsfigur, forestillende misundelsen, som hesten trampede i støvet. Alligevel sank hesten i knæ, og efter anden verdenskrig var der ingen anden udvej end at tage statuen ned og få den genstøbt – omsider i bronze. Den gamle blystatue opbevares nu i et hjørne af Kongens Bryghus, der tjener som magasin for Tøjhuset.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar