tirsdag den 5. maj 2015

Forårsrapport fra en aftentur i Aarhus Bugt på det gode skib Svartlöga med herlige mennesker ombord (skæve horisonter kan forekomme)


I går, 4. maj, var jeg på dejligste sejltur på skibet Svartlöga som holder til i Aarhus, en pensioneret svensk koldkrigsminestryger som har gennemgået en omfattende ombygning og nu bruges til bl.a. at sejle verdens største falskepost rundt i de danske farvande, polterabender, grafikkurser etc. I går var den på en små tre timer lang polterabendtur med en flok venner til en mand som skulle giftes for tredje gang, han var også selv med. De drak øl og vin og havde det herligt, nogle andre af deres venner fulgte os i speedbåd, med badering på slæb, og somme tider et menneske i baderingen, det så vildt og muntert ud. Min og min kæreste Z*s veninde S* kender kaptajnens datter som også var med, tillige med hendes kæreste J* fra Tyskland, som arbejder på båden. Jeg skal ikke kede med at trække tråde og fortabe mig  i detaljer om, hvordan vi gratister på polterabendturen kender og ikke kendte hinanden. Vi lavede mad sammen og røg smøger og drak vin og øl, og snakkede om hvad nu. Fx var S* lige kommet hjem fra en tur til en lille filippinsk ø, hvor hun skulle lave kunst, men også bl.a. endte i den situation, at hun måtte deltag i et festmåltid, hvor man spiste en lokal kælehund, som hun var blevet meget glad for, var blevet venner med. Og det var de andre i landsbyen egentlig også, så de var ikke længere så sikre på, at den kære hund skulle være en madhund. Problemet var bare det, at en mand fra en by, var kommet til landsbyen med mange krydderier, for han var blevet lovet at kunne spise sig mæt i vovse. Så i på falderebet blev en rask beslutning taget, og hunden indfanget, og lukket ind i et rum, hvor dens ejer bankede den til døde med en kølle, mens alle kunne høre den hyle og jamre, det tog sin tid, at få rettet det dræbende slag mod dens hoved. Både børnene og S* måtte grædende løbe ned til stranden. S* var ikke meget for at være med til at spise vovse, men hun måtte indse, at det var uhøfligt at takke nej, til så generøs en gestus. Hun fortalte at sådan som våd hund lugter, smager hundekød. Og imens de sad der og gumlede, sad hundens mor og stirrede på dem, og de lokale sagde, at normalt var hun en sød og klappekær hund, men nu var hun vred, nu bebrejdede hun dem, at de sad og åd hendes søn. Nærmest uden at tænke over det, smed S* et stykke hundekød ned på jorden, og sørme om ikke hundemor spiste et stykke af sønnike.

På samme filippinske ø havde S* hørt en historie om en lokal og meget afholdt mand, som også var øens bedste surfer. Alle på øen surfede. For et par år siden, havde man fundet ham død. Han havde lagt et reb, som var fæstnet til væggen bag ham, om halsen, og havde sat sig i bedestilling, og lænet sig fremefter, indtil han havde stranguleret sig selv. Man mente at han var blevet forhekset  af en havfrue, at han nu boede med hende i havet. Og mange havde set hans spøgelse surfe muntert og fro på bølgen blå.

I land igen gik vi på Cirkuskroen
 og drak øl, stamgæsterne syntes det var vildt med os,
tyskere og danskere som havde sejlet
på en svensk minestryger og nu sad der og fortalte
røverhistorier,bombningen af Kiel
som min far så fra den sydfynske kyst
og på Svartlögas styrhus sad to søheste af metal
taget fra en tysk ubåd sænket i netop Kiels havn, osv.
verden rundt, og så var det lukketid.
Senere sad vi under månen på en bro over kystbanen,
som S*s far, Kaptajnen, havde været med til at bygge,
mens en underlig stor maskine dernede på skinnerne,
med mænd i orange arbejdstøj,
samlede dagens affald ind.



Følg Svartlöga:
https://www.facebook.com/svartloga?fref=ts














Ingen kommentarer:

Send en kommentar