søndag den 5. april 2015

Stankelben

I sidste uge var jeg i Pilegaards Antikvariat i Aalborg. Jeg købte: Lean Nielsen: Cykelhjul - Breve fra Lean (redigeret af Henning Mortensen); Eske K. Mathiesen: Den blå kyst; Eske K. Mathiesen: Erindringer som historieskrivning; Eske K. Mathiesen: Tyve breve til folkemindesamleren Evald Tang Kristensen; Lars Skinnebach: Enhver betydning er også en mislyd. Jeg tror aldrig jeg har skrevet et eneste ord om stankelben. Men det skal jeg måske se at få gjort. Blandt de mange fine tekster i de indkøbte bøger, fandt jeg hele to om stankelben. 

Fra Cykelhjul:

Har set de første stankelben
flagre mod ruden og lyset i natten,
det er det mest tumpede insekt
jeg nogensinde har gloet på, de hænger
jo og vakler rundt omkring, hvad lever de af, ser
dem aldrig foretage sig noget,
de stikker ikke snablen i blomster, de står 
bare og skrider ud på de tynde ben,
af og til får en edderkop fat i et,
og så lader den sig stille og roligt hive ind
i nettet til sluprende udsugning, eller
den bliver hængt ind på fødevarelageret.
Skriv mig lige stankelbenets historie i korte træk,
hvornår stod den første gang frem
for at banke sig på sit tynde bryst
så det rungede i universet?
Måske ligger sandheden om skabelseshistorien
et eller andet sted i disse vaklende ben. 

Fra Den blå kyst:

Stankelbenet

I nat, da jeg sad ved lampen
og prøvede at skrive et digt om stankelbenet,
forhindrede det mig i det
ved at danse rundt på papiret
og kildre mig på næsen.

Nu til morgen
ligger det på papiret, dødt,
et digt
om skyggeagtig lethed.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar