onsdag den 18. marts 2015

Tillad mig, at jeg i forbifarten her bruger plads og tid, på at skrive en lille hyldest til min nok allermest henrivende ven K*:

Kære K*, jeg hørte dig lige igen i radioen, hvor du fortalte om din heltedåd i søndags, hvor du var ude at gå tur i en slags skov, og så en ung og skøn kvinde som var ved at drukne i en dyb og forfærdelig sø. Og straks, og altså uden bare den allermindste tøven, fremhev du din mobiltelefon fra lommen, og bad hende i utvetydige vendinger om at være lidt stille, mens du snakkede med Falck, for ellers ville hun nok ikke klare den. Det synes jeg du fik understreget fint og rigtigt. Og også rigtig godt, at du nævnte, at det faktisk var vildt tæt på, at de nåede frem i tide, og at det var nogle flinke redere. Alt sammen godt sagt af dig. Og jeg kan kun erklære mig medforfærdet over, at Falck skulle bruge din alarmopringningstid på et dumt skænderi om dine ubetalte regninger. Den skønne og unge kvinde ville stadig være levende i dag, hvis ikke de havde gjort det. At de troede det var telefonfis og dumheder, er bare for meget, den håber ingen på. Og ok, så skulle du måske have ringet til 112, det er da rigtigt nok, men når man er i panik og det skal gå hurtigt, liv er på spil, så er det ikke til at vide, hvad man kan finde på. Du gjorde det bedste, du kunne, som jeg kender dig. Jeg vil så snart, jeg kan finde tid i mit travle program (du ved, hvor plaget jeg er af såkaldte deadlines og tusind ting, og nu senest mit udslæt på hagen, som breder sig, er jeg bange for, og pletskaldetheden, det står slemt til), starte en underskriftindsamling om at få chefen for Falck fyret, og dig sat på posten i stedet. Det handler om liv eller død! Det kan ikke passe! Vi bor i Danmark, det er jo ikke middelalderen!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar