tirsdag den 31. marts 2015

Fantasihistorie fra Jens Ole

Engang var jeg faret vild i en indiske tigerskov sammen med Oberst Lasse Bo Nørdegaard, fordi han var ude og lede efter en gammel mand som vidst alt, troede Obersten, om sjælen og universet og snak, men den gamle mand røg bare masser af hash og så helt vild og skræmt Obersten væk, selvom jeg forsøgt at holde fast i ham, og trøste og sige at der var ikke noget farligt, havde han aldrig været på Christiania, det var det samme, bare i en skov. Men Obersten gik amok og skreg og høl og faldt ned i en kæmpe myretue og endnu mere hyl og så skvatted han ned over en skrænt og ned i en flod og så var vi lissom lost. Men jeg fik os ud til civilisationen igen, og så tog vi flyet direkte hjem. Obersten har det lidt bedre nu.

torsdag den 26. marts 2015

Tell me more

EFTERLYSNING

Min kære, gode knægt Jens Ole er væk. Hvis  nogen ser ham, må vedkommende meget gerne indfange ham, og ringe til mig, så vil han hurtigt blive afhentet. Ikke noget med at fodre ham, tak. Han vil plage om det og finde på skrækkelige historier. Lyt ikke til dem, han har en livlig fantasi. Sidst set på vej væk fra skole, og i høj fart, mod skov og mark, horisonten i det fjerne, oceangående skibes sejl. Det er en smuk dag, solen stod højt på himlen og fuglene syntes at have fundet på nye, langt skønnere sange, end de skønne sange de hidtil havde sunget. Dusør.



Jens Oles skolestil om Schweiz




Brev fra Mike

Kære, jeg i dag, siden sidst og mine maver er helt udspilede nu, overvejer at blive tapetseret igen, den gule med mundene og manden med muskler, movsovs, skriver vi? 

onsdag den 18. marts 2015

Tillad mig, at jeg i forbifarten her bruger plads og tid, på at skrive en lille hyldest til min nok allermest henrivende ven K*:

Kære K*, jeg hørte dig lige igen i radioen, hvor du fortalte om din heltedåd i søndags, hvor du var ude at gå tur i en slags skov, og så en ung og skøn kvinde som var ved at drukne i en dyb og forfærdelig sø. Og straks, og altså uden bare den allermindste tøven, fremhev du din mobiltelefon fra lommen, og bad hende i utvetydige vendinger om at være lidt stille, mens du snakkede med Falck, for ellers ville hun nok ikke klare den. Det synes jeg du fik understreget fint og rigtigt. Og også rigtig godt, at du nævnte, at det faktisk var vildt tæt på, at de nåede frem i tide, og at det var nogle flinke redere. Alt sammen godt sagt af dig. Og jeg kan kun erklære mig medforfærdet over, at Falck skulle bruge din alarmopringningstid på et dumt skænderi om dine ubetalte regninger. Den skønne og unge kvinde ville stadig være levende i dag, hvis ikke de havde gjort det. At de troede det var telefonfis og dumheder, er bare for meget, den håber ingen på. Og ok, så skulle du måske have ringet til 112, det er da rigtigt nok, men når man er i panik og det skal gå hurtigt, liv er på spil, så er det ikke til at vide, hvad man kan finde på. Du gjorde det bedste, du kunne, som jeg kender dig. Jeg vil så snart, jeg kan finde tid i mit travle program (du ved, hvor plaget jeg er af såkaldte deadlines og tusind ting, og nu senest mit udslæt på hagen, som breder sig, er jeg bange for, og pletskaldetheden, det står slemt til), starte en underskriftindsamling om at få chefen for Falck fyret, og dig sat på posten i stedet. Det handler om liv eller død! Det kan ikke passe! Vi bor i Danmark, det er jo ikke middelalderen!

Z* sidder i sofaen og ser American Dad, hun er endnu ikke helt rask, faktisk stadig syg.

Hun spise chokolade og drikker kaffe, begge varer har jeg for kort tid, mindre end en halv time, siden købt ovre i Dubai Market. Og jeg købte jordnøddesmør og noget ungarsk toiletpapir med lilla svanemotiv. Stakkels svane. Nu snyder hun næsen igen. Endelig kan hun snyde den igen. Vi var løbet tør for toiletpapir, hvilket læseren nok allerede havde regnet ud, eftersom jeg for ganske lidt siden nævnte at jeg havde købt toiletpapir. Det er måger på himlen som er grå. Tidligere i dag kom en af mine elever på den højskole, hvor jeg underviser i skrivekunst med en bemærkning, som jeg gerne vil bringe videre, eftersom jeg synes den var ret fantastisk og næsten magisk. Hun sagde: Så ingen taler grimt om ham. Og jeg svarede, efter en kort tænkepause, hvori det sank ind, hvad hendes bemærkning indebar: Ja … ja, det er da faktisk fuldstændig korrekt! Og hun: Så kan man jo sige, at hans projekt alligevel lykkedes. Også det måtte jeg give hende ret i, og jeg blev meget glad og opmuntret, følte en strøm af varme sprede sig i mig, ikke ulig den følelse man kan have, når man virkelig fryser, det er vinter, og man arbejder udenfor, men kan endnu ikke komme inden døre i flere timer, det er på grænsen til det ulidelige, men så tillader man sig selv en cigaretpause eller måske et stykke meget mørk chokolade, og man føler at man så alligevel godt kan overkomme de sidste arbejdstimer, ja, faktisk føler man måske ligefrem en flygtig, men alligevel dyb, stolthed over at være én som arbejder udenfor i kulden i mange timer, mens de fleste andre sidder inde på lune kontorer. Det var en meget lang, nok faktisk lige lang nok sammenligning, ikke en jeg er helt sikker på, at jeg ville have tilladt som skrivekunstunderviser; eller jeg ville i det mindste, hvis én af mine elever, havde skrevet en sådan lang og omstændelig sætning i en sine tekster, have påpeget det problematiske ved den; at læseren ligesom kastes af den, at det som forsøgtes udtrykt måtte kunne finde et mere enkelt, mere tilskåret eller ligefrem præcist udtryk. Men på den anden side; måske er der en pointe med omstændeligheden, det omkringslyngende og næsten forvrøvlede, selvforglemmende, ja, det kan jo også tænkes; og hvis det er tilfældet, og denne tarmslyngende, så at sige, stil er gennemført hele teksten igennem, og altså på den måde overbeviser læseren om, at den er et, fra forfatterens side, bevidst valg, så for mig gerne. At være skrivekunstunderviser er ikke at stille regler og begrænsninger op, men tværtimod at udstikke retninger, at påpege at teksten muligvis har nogle ømme punkter, eller måske endda rent faktisk uafviseligt har nogle ømme punkter, som det er nødvendigt for forfatteren at forholde sig til. Hvad er det med den ømhed? Skal fjernes fra teksten, eller skal den mon tværtimod foldes ud? Det går egentlig meget godt, det hele, lige nu. Jeg er ved godt mod, og glad, drikker tyrkisk kaffe og spiser ristet brød med jordnøddesmør. Z* foreslog mig, at jeg skulle tilføje syltetøj til jordnøddesmørret, men det forekom mig, at ville blive for sødt til min tand. Det synes jeg ikke, sagde Z*, og tilføjede, at det heller ikke kun er derfor, man putter syltetøj ovenpå jordnøddesmør, men også fordi det gør det, at jordnøddesmørret så ikke er så klistret som det ellers er. Det sætter sig fast i ganen, og man må skrabe og skrabe med tungen, for at få det af, og slugt. Måske skulle jeg alligevel have fulgt hendes råd, og ikke været så stædig og fordomsfuld. Desuden er mine tænder meget skrøbelige, jeg er meget tit bekymret for, at de ikke vil holde min tid ud, at jeg skal spendere mange penge på et tidspunkt, på at få implantater sat i. Jeg forventer et fattigt liv i økonomisk henseende. Men nu slår det mig, at jeg har ladt læseren i stikken; jeg fik aldrig forklaret, hvorfor min elev sagde, som hun gjorde ovenfor. Men det er, er jeg bange for, en længere historie, som altså kræver en ganske betragtelig mængde af min tid; tid som jeg ikke har lige nu, eftersom Z* jo ligger inde i sofaen og snøfter og hoster og sukker, og desuden for nu nogle minutter siden bad mig, om at lægge vasketøjet op i tørretumbleren. Og jeg har også andre småting, jeg skal nå at gøre, som for hvert ord jeg skriver bliver mere og mere presserende, fordi jeg skal nå dem inden ganske få timer, hvor jeg skal ud af døren, og ind til byen for at mødes med nogle venner. Jeg lover dig, kære læser, at jeg straks vender tilbage med resten af historien. 

tirsdag den 17. marts 2015

Facebooksamtale med Knutte om min bog som kommer 14. april. (en likehånd kan også være en boksehandske) + (mere om min bog i indlægget under dette (tryk på 'ældre indlæg')).


  • Lars Bo Nørgaard Der blev desværre ikke plads til dig i min bog, Knud. Havde ellers skrevet meget om hvor meget herlig du er, nøje beskrivelser af frisure og påklædning, mange af dine bedste bon mot'er. Men redaktionen sagde nej.
  • Knud Steffen Nielsen Hvis øllet er dårligt i pubben, plejer jeg at købe pubben
  • Lars Bo Nørgaard Det skrev jeg osse om. Rigtig meget, faktisk. Og jeg skal nok få udgivet, om så det blir for egen regning og svie og smerte. Du ved hvor ligeglad jeg er med kroppen, for mig er det ånde der tæller. Spirit, team-.
  • Knud Steffen Nielsen Vi var engang en flok kollegaer på værftet..og vi havde en tipskupomklub, så ku jeg høre i radioen, at vi havde vundet, så skyndte jeg mig og betale de andre deres indskud tilbage, fordi de ikke engang havde til deres eget øl. Og så snakkede jeg ikke mere om det. Men de kikkede lidt fordi jeg kom i smoking næste dag, hvor vi skulle svejse lastrum på et containerskib.
  • Lars Bo Nørgaard Faktisk skulle bogen have heddet: "De andre kikkede lidt fordi Knud kom i smoking næste dag, hvor de skulle svejse lastrum på et containerskib." Men sådan skulle det altså ikke blive. Og jeg havde også den historie,du lige fortalte, med. Faktisk har jeg alle dine historier med. Og også nogen vildt gode nogen om dig, som ingen nogensinde før har hørt, ikke engang dig selv.
  • Lars Bo Nørgaard De er vildt gode, de historier, som du ikke selv har hørt. Jeg er helt flad af grin og respekt lige nu. Mest respekt.
  • Lars Bo Nørgaard Har lige fået, det er helt vildt, BREAKING NEWS, en opringning fra Gyldendal, som følger med LIVE i på min FACEBOOK side, helt vildt . Og de vil gerne udgive min bog om dig, Knud, men ikke med de historier, som alle kender, kun dem det kun er mig, der har. Yes. Så kan du godt regne med at Go' Aften Danmark snart ringer.
  • Knud Steffen Nielsen Jeg har syv historier, hvor jeg fortæller om da vi ikke ku la vær at bære lasse i guldstol, men jeg er ved at være bange for at jeg er ved at glemme dem. Alle dem med fakkeltoget, som ville råbe dig deres hurraråb helt op til borgmesterens kontor, hvor I sad og åd pandekager har jeg totalt glemt.
  • Lars Bo Nørgaard Der skal være et billede af dig på forsiden. Det hvor du har Special Policehatten på. Det er det bedste.
  • Lars Bo Nørgaard Og guldskrift.
  • Knud Steffen Nielsen det eneste der kan få min hukommelse på gled er heltehistorier, så jeg glæder med ret så meget allerede.
  • Lars Bo Nørgaard Der er en om, hvor du var ude at gå tur i en slags troldeskov, og så var der en ung og skøn kvinde som var ved at drukne i en skovsø så dyb og kold. Og du tog straks din mobil frem fra lommen og bad hende være lidt stille mens du snakkede med Falck. Og det var faktisk vildt tæt på, at de nåede frem i tide. Og mange andre.
  • Knud Steffen Nielsen Men det eneste, der dukker op i hukommelsen lige pt og nu er en ponybog, jeg er ved at skrive og hvor alle dyrenes hoveder er udskiftet med lassehoveder. Det ser godt nok sjovt ud.
  • Lars Bo Nørgaard Mange dyr ser bedre ud, med et Lassehoved.
  • Knud Steffen Nielsen nej, sjove ud.
  • Lars Bo Nørgaard Her er anden historie som skal med i Gyldendalbogen: Den handler om hvor du engang var ude at gå på en herlig og nærmest guldagtigt strand, og hvor der lå mange og slængede sig i solen, og ikke lavede noget. Og så klædte du dig ud som en haj, med tænder lavet af en høtyv, som du stak lige i fedtmaven på en solbader, og trak ham ud i havet til skræk og advarsel om ikke at ligge og være doven og dvask.
  • Lars Bo Nørgaard måske skal det være den første i bogen.
  • Knud Steffen Nielsen Men der er faktisk tale om at den skal laves til film, en trillert, men de kræver nu. fra filmcentralen, at jeg skal skære en scene ud hvor den friskeste pony både ryger cigaretter og bander helt vildt og er næsvis, men det er min kunstneriske ret, at det er sådan. men så snakkede de om en halv miliion mere, hvis jeg jeg skar scenen ud. Så spurgte jeg hvor meget jeg skulle skære ud for en million. De har ikke svaret endnu.
  • Lars Bo Nørgaard Yes, fin historie, den om filmsen. Har hørt den. Så kan ikke lige bruge den til min Gyldendalbog. Men ellers tak.
  • Knud Steffen Nielsen dvaskhed, dovenskab og ugidelighed, men værst er dovenskab. Jeg har før sagt til dig, at dårskab er det værste, men det hjalp jo lissom overhovedet ikke.
  • Lars Bo Nørgaard Nej, det var ikke til megen hjælp. Jeg har tæsket mange, mange dårer, faktisk alle jeg har mødt. Men hvordan står det til med verden omkring os? Dårligt, ja, præcis og netop.
  • Knud Steffen Nielsen ja, jeg havde det samme, den med verden omkring os, og stå til og dårligt.
  • Lars Bo Nørgaard Nå, Knutte. Jeg skal tilbage til skriveriet. Kan du sove så herligt som konger og prinsesser.
  • Knud Steffen Nielsen nej, det skal du...sove på den måde.
  • Lars Bo Nørgaard Hvis der er nogen som forstår sig på verden, så er det mig, og så er det dig. Det ville jeg osse lige sige inden sovetid.
  • Knud Steffen Nielsen Sidste: Har du prøvet at sove med briller..dine drømme bliver rigtigt meget mere livagtige og tydelige..så kan man se det mindste sandskorn i en ørken. Det var bare et eksempel.
  • Lars Bo Nørgaard Bedste Knud.