søndag den 18. januar 2015



Kan du huske dengang du fortalte om, hvordan du ville ønske, at du i de sidste dage din bror levede, bare havde sendt ham to daglige beskeder; godmorgen og godnat? Så ville du have følt, at du havde været meningsfuldt og oprigtigt til stede i hans liv, som ingen på det tidspunkt kunne vide snart ville være slut. Jeg kan huske, at jeg fulgte hans Facebookprofil i de dage, jeg ved ikke hvorfor, måske bare fordi det var spændende at forestille sig, at han var til havs; din bror, matrosen som sejlede på de syv verdenshave i Volvos største containerskib … hvor mange biler var det, den kunne rumme? … han var der lige nu, mens jeg sad et andet sted i verden, men online på nettet, og kunne se hans statusopdatering dukke frem i informationsstrømmen, han spurgte til hvad det ville ende med, hvis Facebooks Like-funktion fuldstændig overtog verdensordenen, og alt blev forstået som enten noget man synes godt om, eller som noget man bare ignorerer. Det er et godt spørgsmål, og et skræmmende spørgsmål. Også når man tænker på, at han døde blot få dage efter, faldt ud gennem det vindue i Panama City, slog hovedet, og ikke kom hjem i live, han skulle have været med flyveren dagen efter … Eller var det Volvo, nu kommer jeg i tvivl …

Ingen kommentarer:

Send en kommentar