søndag den 18. januar 2015

FALSK



Den drøm hvor jeg ankommer fra Norge som ikke er Norge med færge, det er meget vanskeligt at lægge til land, hele skibet ryster. Panden mod håndleddet, det er sådan jeg vågner. Og lugten af egen sved.

Det er det værste.

Og hunden skal luftes.

Vi har ikke nogen hund.

Ligger vi lidt tæt.

Det er OK.

Lister mig omkring.

Der er en tid som er slut.

Der er morgentog alle vegne hen, herhen.

Kom herhen.

Vi snakker godt med hinanden.

Kan man sige
at internettet ganske enkelt
er en ny form
for kollektiv bevidsthed.

Alt skal komme for en dag.

Hvis man arbejder konstant som i en rus.

Alt liv er beruset.

Vi er ikke maskiner.

Men vi formidles igennem dem.

Det er surt vejr.



Og nogle gange skal det have lov til at stikke af. Fx lige nu, fx lige nu. Man kan jo bare give sig til noget andet, hvis man ikke kan se meningen med at være der hvor man er. Alting er kun nogle få klik på musen væk.



Jeg bliver mere og mere politisk i min tænkning.
 
Står verden virkelig op. Det er surt vejr.

Overhovedet.

Og når alt er ædt op, hvad så.

Så er der plads til noget nyt.

Klart.

Men det skal man ikke tænke for længe over.

Nej, så bliver man deprimeret.


Jep, det er noget svineri.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar