mandag den 22. december 2014

En lille julehistorie

Vil gerne lige takke Niels Ole, Peder Frederik og en taxachauffør, jeg ikke kender navnet på. Små to timer inden jeg skulle læse op til Forfatterskolens juleafslutningsfest, gik det op for mig, at jeg havde glemt min taske med computer og bøger i toget natten forinden, jeg var så træt, jeg havde været vågen i næsten et døgn. Det var en katastrofe. For jeg skulle præsentere Bålene Brænder og læse de tekster jeg har med i Skriftserie for ny dansk litteratur bind 2 op. To udgivelser som ikke mange har liggende. Og det ville være meget pinligt at møde op uden tekster, mildt sagt. Men Niels Ole havde Skriftseriebogen og Peder Frederik Bålene Brænder. Så der blev kørt hurtigt i taxa gennem København, og alting lykkedes i sidste øjeblik, lige drikke et par øl og få nogenlunde ro på, og så på scenen. Egentlig ville jeg have brugt det eksemplar af Bålene som indeholder en pose med et stykke reb fundet i den lille by Challal i Parvati Valley, Himachal Pradesh, Indien, men det blev så i stedet den med posen med det skæg, jeg groede under rejsen. Sjovt nok at stå der på scenen med en pose med mit gamle skæg, hej med dig igen, skæg, lang tid siden. Og i dag ringede de fra Hittegodskontoret og sagde at de har fundet min taske med alt indhold.  

OPDATERING 27/12: Og julehistorien fortsatte, sandelig, så sandelig, så pisagtigt. Jeg hentede min glemte computer på hittegodskontoret tirsdag. Og var så gladelig. Og tog til jul hos min bror på Frederiksberg. Og torsdag var der så indbrud i hans lejlighed. Og yes og fuck, så var min computer væk igen. Halleluja.

(Fotografi taget af Hans-Henrik T. Ohlsen)

Mere om Bålene brænder her: 
http://troelsemig.com/filter/works/Balene-brander

Og Knuds kommentar på min historie:

  • Knud Steffen Nielsen De første mange hjerteskærende linjer, jeg læste, gjorde mig bare så forstemt, ja helt var helt nede hvor det bare gør ondt, helt vildt, og så pludselig, hvor det hele vender, gjorde, åh himmel og skæbnen var mig nådig, at det er den bedste julehistorie i mange år både før og efter, bortset om en jeg læste om en fattig enke, der vandt onsdagslotto. Først troede hun, at hun ikke havde vundet, men det havde hun. Ja, det er nok alligevel den bedste


  • Lars Bo Nørgaard Du skriver, Knud. så det får klokkerne til at bimle. Så ved jeg rigtignok at julen står for døren, og et glædeligt nytår.

Og Knud: jeg kan godt huske dengang, hvor du for første gang i dit liv købte en lottokupon, det var inde i troldebutikken ikke så langt fra slottet og den smukke omkringliggende natur, og jeg kan huske hvordan fuglene kvidrede den dag. Og nu vil jeg bare lige sige, at selvom du ikke vandt noget på den kupon, så synes jeg du er en vinder.



  • Knud Steffen Nielsen Det med enken var en løgnehistorie, fordi jeg syntes, at jeg havde gjort for vidt ved din historie, Lasse, men din er alligevel både den bedste og vildeste. Og glæden er den største busk ude i skoven. Men størst er julen og dens træer..


  • Lars Bo Nørgaard Ja, lad os bare glemme den historie med enken, den har vi osse haft så mange gange før, og den er ikke blevet den mindste smule bedre at blive gentaget så rigeligt, den var den bedste historie engang, men nu må lade den slippe, så den kan få lov at sove sin enkehistoriesøvn.
  • Julen er ikke tiden til fejder, nu skal sneen falde som den vil og bjørnen sover, blot skal man ikke puste til ilden, så brænder træet ned, og brændt barn lugter ilde, som vi ved, nu sover alle engle, sødt, så sødt, vi skal tidligt op i morgen.

  • Knud Steffen Nielsen julebillede
    Knud Steffen Nielsens billede.

  • Lars Bo Nørgaard Det var skønt, det var i de gode gamle dage, dengang hvor Pablo og mig havde drikke-vinkonkurrence, og jeg lod ham vinde. Og du så det bare straks med dit herlige kamera, Knud, og fangede alt det fine som skete, og nu har vi det for evigt at frydes ved.
nr 2 er det af Viggos skildpadde, Napoleon
Knud Steffen Nielsens billede.


  • Lars Bo Nørgaard Yes, Napoelonbilledet har jeg set mange gange før, og altid været meget glad derved, og denne varme du får frem i hans kinder, selvom han er helt omgivet af den fæle is. Man mærker klart at du ved noget om ødemarken, og hvad der skal til for at kæmpe sig igennem den, om var man så selv landjordens sløveste dyr.
  • Der er mange billeder jeg osse godt gad vise dig, men der er problemer med teknikken her til aften, men så har du osse noget at glæde dig til.
  • Men må jeg ikke se dit nummer 3 bedste billede? Jeg sidder på min stol, og tripper, for jeg har allerede gættet på hvad for et det kunne være. Så lad os få at se, om jeg har gættet ret.


  • Lars Bo Nørgaard Yes, jeg vidste det, det var det billede jeg gættede på, men det er nyt for mig, at det er bronze, det får mig til at tænke på mange ting, jeg ikke har tænkt på før, i hvert fald ikke på den måde, som bronzeoplysningen nu tillader mig. Tak for den, Knud.
  • Lars Bo Nørgaard Og er det hele universet, bronzefrøen boltrer sig i. Det tror jeg nok det er. Den er ordentlig på opdagelsesrejse.
  • Knud Steffen Nielsen Håber ikke Hans Henrik bliver sur over alle de billeder, jeg viser. Men det var forkert, det du troede, Lars Bo Nørgaard. Den rigtige 3.er kommer her. Den hedder adventskransen
    • Lars Bo Nørgaard Så havde du altså regnet ud, at jeg gættede på bronzefrøen, og så ville du lave et lille snydetrick med mig. Jeg lod osse bare som om jeg troede på at det var det rigtige billede du viste. Men det er en flot adventskrans du der viser, den ligner lidt et pindsvin, men det er det jo helt klart og bestemt ikke, som du også helt rigtig skriver, nemlig hvad det er, en adventskrans. Så kan man ikke pludselig blive fanget af den gribbeagtige tvivl. Du er en mester i den kunst. Det er noget af det bedste på sådan en sen mandag aften i december, mens lysene brænder ud, og alt blir stille, åh, så stille, den dejligste sang.
    • Lars Bo Nørgaard (men du må godt sige noget mere, og læg lige mærke til hvor stueagtigt stille jeg siger det, i parentes)

      • Knud Steffen Nielsen jeg viser lige et sidste billede, Det er mit bedste soldaterbillede.

        • Lars Bo Nørgaard Det vil jeg bare sidde og kigge på hele natten.
        • Lars Bo Nørgaard Jeg kan allerede godt afsløre at soldaterbilledet er begyndt at blive til en historie som jeg sidder og skriver på lige nu, hvor det er dig, der er helten, den blir vildt god og osse med meget pjat og ballade, så alle kan være med, jeg kan godt se den for mig på bestsellerhylderne til jul næste år.

          • Knud Steffen Nielsen godt nok. Den skriver nærmest sig selv. Nu siger jeg god nat til dig, Lasse, Zara og Hans-Henrik

            • Lars Bo Nørgaard Jeg er med på at dele formuen lige med dig, for min idé er nemlig at bare skrive om dig, som du er og de ting du gør, så man kan på måde godt sige at det er dig der finder på det hele, og at jeg bare skriver det ned. Det er faktisk lidt mærkeligt at tænke på, at det er mit navn som kommer til at stå øverst på bogen, og så dit nedenunder, som titel.
            • Lars Bo Nørgaard Men nu siger jeg osse godtnat til alle dejlige mennesker, ligesom dig,Knud Steffen Nielsen.

            • Knud Steffen Nielsen jeg har foto klar til forsiden. De fleste er vilde med det. Det er på det tidspunkt, hvor badesæsonen lige er gået i gang, dvs 1.dec 2011. Jeg står med en økse og banker hul i isen, og så tager fotografen billedet dér, hvor jeg springer ned i ismasserne samtidigt med at jeg vinker til folk, der står og jubler lige så fint inde på land..
            • Knud Steffen Nielsen der blir ikke plads til dit navn på forsiden, da billedet fylder det hele. Vi laver en indstiksseddel.

              • Lars Bo Nørgaard Og rigtig fint med historien om indstiksedlen, den rammer dig meget præcist, jeg tror godt jeg kunne finde på at bruge den som bagsidetekst på bogen, det passer fint med mit koncept. Jeg tænker osse lidt på at ændre titlen fra at være dit navn, til noget mere imødekommende, fx sådan noget som: På Blå Mandag med en mester.
              • Lars Bo Nørgaard Jep, jeg kan mærke at den titel sidder lige i skuret. Det er dét bogen skal hedde. Vi blir et megahit, Knud Steffen Nielsen, vi kan godt nå helt til Hollywood. Og lad mig da i øvrigt lige i den forbindelse minde dig om, at jeg jo har kontakter i Bollywood, du ved på min store rejse sidste vinter, hvor jeg bl.a. var statist i årets store satsning, Happy New Year, med Bollywoods George Clooney, Shah Rukh Khan, og man snakker jo med en og anden på sådan et sted, der er mange som har gode kontakter. Dem skal vi da bare bruge løs af, det kan ende med at vi har eget hus på egen ø og egen jetmaskine, og vi skal bare løfte fingeren og pege, så får vi hvad vi vil have. Og jeg stadig helt enig i, at det billede du nævner, det med dig selv igennem isen, det er det helt vildt rigtige at putte på forsiden. Altså jeg mener osse det sjove med at hele historien jo faktisk godt kunne ende med at du hoppede i din helt egen kølige swimmingpool, fordi du var blevet helt sløv og tropeheden på din ø, og du lige skulle samle kræfter til at finde på hvad for en drink den næste du skulle bede din personlige opvarter om at blande til dig skulle være. Det tror jeg godt mange ville kunne se det sjove, men osse det eksemplariske i. En slags godnathistorie som man bliver ved med at vågne op af igen, og som man kan gribe ud efter i livets vanskelige stunder.
              • Lars Bo Nørgaard Det blir en kæmpestor helt vild bog om alt det hele. Det blir så godt. Yes og atter yes. Jeg ringer allerede i morgen til Go'Morgen Danmark, et wakeupcall, simpelthen.



  • Lars Bo Nørgaard Kan ud lige sende et nyt forsidebillede, for vi har nogen problemer med en i redaktionen som faktisk engang var tæt på selv at gå gennem isen og hun kan bare ikke arbejde med det. Så måske noget mere roligt. Noget middagslur, måske? Så må det godt være ovenpå en hel vild tigertank eller sådan noget. Det er fint. Der er ingen her som er bange for tigertanks.

  • Knud Steffen Nielsen jeg har det mest stille billede, hvor vi lavede cementkager, her er det, hvor jens ole er kommet indeni som kagemand. Jeg skal love for han blærede sig

  • Lars Bo Nørgaard Flot klat. Men gider ikke rigtig snakke om Jens OIe for tiden. Han er stadig helt vildt sur over den julegave jeg gav ham. Han gider ikke at de ellers meget fine sokker, han fik, er nogen som han selv skal vaske og stoppe, før de kan bruges. Så vil han hellere gå rundt i bare tæer i sneen. Det må han jo selv om.

  • Knud Steffen Nielsen bare typisk med ham.

  • Lars Bo Nørgaard Engang om mange år vil han takke os, og falde på sine knæ og bare græde.

  • Knud Steffen Nielsen ellers skal jeg nok lære ham det

  • Lars Bo Nørgaard Vi to er bare det bedste hold til at opdrage en skidtknægt.

    Knud Steffen Nielsen Jeg gav forleden Jensemand en femmer til at købe lige hvad han ville, altså en gave til sin mor. Så kom han tilbage med et eller andet han havde købt samtidigt med at en lakridspibe dinglede ham ud af munden. Jeg spurgte så om restbeløbet, som jeg faktisk skulle bruge til en lille flaske kærnemælk. Nej, der var ingen penge tilbage, sagde han med det frækkeste smil. Hvad siger du, Lars Bo?

  • Lars Bo Nørgaard Det er vist ikke noget med at sige noget. Det er vist noget med at der er en bette Jensemand som skal sove ude mellem dagens selvdøde dyr på møddingen i nat.

  • Knud Steffen Nielsen Og en anden ting...jeg forærede ham som du måske husker den dejligste skobørste sidste år til julegave, sådan at han altid kunne få dine soldaterstøvler til at skinne nårsomhelst. Og så spurgte ham, om jeg måtte se børsten. Nej, sagde han bare.

  • Knud Steffen Nielsen jeg ved bare ikke ud eller ind. Eller er det omvendt: ind eller ud?

  • Lars Bo Nørgaard Dengang vi gik i soldaterskolen, Knud, der var du altid den der stod rankest og hvis der var problemer med nogen som forsøgte at snyde på eksercistpladsen, så var det din støvle som ramte hans røv først. Og dengang du tæskede sergenten så du selv blev sergent, og den gamle sergent endda lavede en halskæde til dig af de tænder du havde slået ud af hans mund.

  • Knud Steffen Nielsen ja, det skyldte jeg ham og vores soldaterære

  • Lars Bo Nørgaard sandt, og alt andet havde osse været skammeligt for vores fædreland

  • Knud Steffen Nielsen Kæden har jeg selvfølgelig den dag i dag, Og til min halvårlige eftersyn hos tandlæge Oluft Jansen, efterser han osse kæden for caries og andre huller.
  • Lars Bo Nørgaard og øjøj, hvor du kunne synge sange om blæst og høj sø så det gjaldede opunder den himmelblå. yes, det var tider, du kunne let være blevet bedre end hinterseer.

  • Lars Bo Nørgaard og pavarotti.

  • Knud Steffen Nielsen det er den evige herhjemme: Hansi eller Udo. Dene ene uge så er det bare Hansi, særlig hvis man lige har været koncert. Og nu Udo (Jürgens) jo desværre ikke mere.

  • Lars Bo Nørgaard Nu hyler Jensemand op derude. Det er om at de små grissebasser driller ham og skubber, så han ikke kan sove. Men det ved vi jo godt er noget løgn, for de grisebasser er døde grissebasser.

  • Knud Steffen Nielsen Ellers må han jo op i saltkarret lissom i Fjerritslev, så plejer spetaklet at gå over af sig selv.

  • Lars Bo Nørgaard Ja, så må det blive saltkarret igen, det er sandt. Og jeg tror jeg vælger Hansi, hvis Udo ikke er mere. Jeg kan bedst med koncerter. At være der ægte, det er det største.

  • Knud Steffen Nielsen bare lige et tillægsspørgsmål: er det allerede til maj han skal til om-konfirmation, for det passe mig bedre i juni.

  • Lars Bo Nørgaard Som det hele er med ham lige nu, så kan det ikke blive til nogen om-konfirmation, heller ikke denne gang. For så langsom som han er til at muge ud og brygge øl og slagte svin, så får han ikke tjent ind til noget pænt tøj, før han er kommet på plejehjem.

  • Knud Steffen Nielsen engelsk, det er bare dig, og det har det altid været

  • Lars Bo Nørgaard det er verdens største sprog

  • Knud Steffen Nielsen jeg kan huske engang jeg sku tælle til til 20 bare på almindeligt. (det var i rekruttiden, noget væddemål tror jeg) og du skulle tælle til 20 på engelsk. Ikke engang fem minutter efter jeg var færdig, da var du klar og i mål. Det var bare så vildt.

  • Knud Steffen Nielsen nå, nu er der deadline i tv....kan du navnet på verdens mindste sprog udregnet efter landets størrelse?

  • Lars Bo Nørgaard Det må næsten være Fanø

  • Knud Steffen Nielsen Det er næsten Fanø, men forkert.

  • Anders Møller Gade Jeg har ellers den opfattelse at det er næsten forkert, men Fanø uanset hvad der ellers ligger i plastlommen.

  • Knud Steffen Nielsen sproget er mindre end en ø og dobbelt så lysende som en guldring og meget tyndere end luften og dog hurtigere end en vinge på den lille humlebi og en ægte jetjager.....mere vil jeg ikke hjælpe nu

  • Lars Bo Nørgaard Ok, nu har jeg gættet det rigtige. Er det ikke osse rigtigt, Knud, hvis jeg siger at at det er et sprog hvis lyd er mindre end græssets groen og dog større end elefantens trut, at det er som at have noget i lommen, men munden tør som en hel ørken, og at både selveste dronningen af danmark og selv den mindste lille skarnbasse kan synge med på det.

  • Knud Steffen Nielsen ja, nu er du så tæt på man kan komme med alm menneskelig stemmeføring og pen. Du mangler at sige, om det kan opfattes med det alm menneskelige øre, eller om det skal transponeres gennem noget helt vildt indviklet apparatur, som kun to mennesker i hele verden ejer, og hvoraf det ene apparat er gået i stykker. Og det andet er blevet væk.

  • Lars Bo Nørgaard hov jeg hørte ikke efter. hvad sagde du?

  • Knud Steffen Nielsen jeg har fremstillet et stykke hårdt software, omsætter digitale signaler til analoge, dér vil alt fremgå, hvad du skal gøre. Vent blot.

  • Lars Bo Nørgaard Ok. Jeg forbereder bøfsandwich og hjemmelavet cocio, så er der skruet max op, når jeg skal more mig med dine historier.

  • Kaj Erik Krantz kan se ved mundaflæsning, at du læser fint op

  • Lars Bo Nørgaard Tak, Krantz, jeg hører tit nogen sige at du har de smukkeste læber på hele dit stamværtshus.

2 kommentarer: