mandag den 3. november 2014

Betonbyen

Bag potteplanterne på vindueskarmen er de ved at rive Bentesvej 13-19 ned, det begyndte i morges kl. 9, mens jeg lå og sov trygt og godt i mine hule. En meget stor metalklo æder beton, æder menneskers tidligere boliger, æder historie. Og stødt og roligt opstår en ny udsigt herfra. Og skyer som driver henover som var det det mest enkle i verden, som var det ingenting. Et fly viser sig deroppe, helt deroppe, højt over alt det pufpuf, højt over metalklo og betonruiner. Det rykker i mig, for at komme ud, rejse mig fra stolen her og bordet, lille maskine, hej. Ud og se lidt på tingene, se hvad der sker i mit nabolag, se hvad der også skal ske med hjemmet, hvor vi bor. I dag modtog vi et brev, besked om at vi skal genhuses i løbet af et års tid, for det er blevet besluttet at også vores blok skal rives ned. Eller muligvis omdannes til ungdomsboliger. Uanset hvad skal vi ud, et andet sted hen. Sådan er virkeligheden: man kan modtage et brev en formiddag, og få besked på at det sted i verden man kalder sit hjem, skal slettes af verdenskortet. Det kunne være meget værre. Vi er omfattet af Tryghedsgarantien og Helhedskonsulenterne er her for at hjælpe os, vi skal bare booke en tid, så kommer de hjem til os, så vi kan diskutere detaljerne. Der er et fotografi af dem, de ser meget søde og smilende ud, mon de bruger mælk eller sukker i kaffen, fløde, skulle det være et lille stykke kage, vi har lige bagt, den er stadig lun, mangokage, det er noget vi selv har fundet på, ja, mangoen er købt ovre i Bazaren, vi er vældig glade for at bo her, men når det ikke kan være anderledes, ja, så flytter vi da, der skal være plads til fremskridtet, det kan vi godt forstå, jaja, det ser interessant ud med alle de visioner for området, det kan sagtens blive godt, hvis altså det bliver gjort på den rette måde, hvis ingen får noget i klemme, nåja, måske en enkelt eller to ikke vil bryde sig om det der sker, der er altid en enkelt eller to, det må man regne med, sådan er det, derfor kan verden jo ikke bare gå i stå, nej. Nå, men jeg skal også videre, ud og tage tingene i øjesyn, syn for sagn, som man siger, ha en god dag.  

Ingen kommentarer:

Send en kommentar