tirsdag den 28. oktober 2014

...






kolde, klamme rum, beton
armeret beton (forb. også her til Paris, Buttes Chaumont, det gl. sted
for henrettelser, måske Villon skulle have været hængt der, måske han blev hængt der, hvem ved, ingen ved hvor han blev af, om han overlevede, det gjorde han ikke, men hvordan han døde og hvorfor og hvordan, det er væk, der findes ingen dokumentation (og Buttes Chaumont som surrealisterne var så vilde med (lad mig fortælle mere om Buttes Chaumont: På et tidspunkt, hvornår var det? det var sidst i det nittende århundrede cirka, i det tyvende blev, læste jeg et sted, 200 millioner mennesker slået ihjel af andre mennesker, læste jeg, hvor mange mennesker blev skabt af andre mennesker i samme periode, det tyvende århundrede, jeg ved
at tallene findes.

Det var på et tidspunkt i det nittende århundrede, at det gik op for byplanlæggerne, Hausmann & Co. at man, det moderne, det urbane menneske, det er de fleste af os nu, 

vi er et klart overtal

var kommet for langt væk fra naturen, man, vi savnede den, vi længtes, så man skabte en park, Buttes Chaumont, en drøm i beton, drypstenshuler, et lille bjerg, træstubbe endda, sivhytter endda, alt sammen formet af det nye mirakuløse byggemateriale, beton, beton bragte naturen ind i byen igen, en drøm, et gråt lys

en dag jeg gik tur dér, kunne jeg se gennem hovedhuden på alle andre mennesker også der, se deres kranier, knogler under huden, kalkformationer under tyndt,
under huden


er tynd)))  









Ingen kommentarer:

Send en kommentar