søndag den 19. oktober 2014

De myrer som du bærer med dig, som du efterhånden drysser fra dig i svedige togkupeer, på overpyntede hotelværelser og nedslidte; alle de små nye kolonier som måske opstår.

Jeg efterlod en dansk femkrone i Kanyakumari. Vi breder os. Som alt breder sig. Livets   kværnen derudaf, afprøvende uendelige nye former. Noget dør ud og andet fortsætter med at blive noget stadigt nyt indtil solen svulmer op og brænder alt til aske, nye atomare forbindelser.      

Der står et herligt slot derude i disen og flimrer og længere ude er der vindmøller lavet af Vestas i Jylland. Samme fabrik som har lavet de vindmøller man kan se fra vinduet i mit barndomsværelse. Min første udsigt. Næsten som om de to steder altid havde været forbundet: Kanyakumari og Fjerritslev. Indiens sydspids og landet mellem hav og fjord. Solgudindens stad og den glade handelsby. Stedet hvor tre have mødes og Bulbjerg. Men det er en drøm. Man kunne lave lignende samstillinger mellem alle steder. Det er ikke en skæbne, det er bare et plot, en sti gennem så mange muligheder.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar