tirsdag den 28. oktober 2014









her eller ej eller ej,

hej,

hvad er forbindelsen
mellem skrift og tunge, tunge
og skrift, elektriske
ladninger, forskydninger, tid og rum, et sammenfiltret
morads, jeg kommer til at tænke på Paris, kommer til at tænke
på at gå op og ned ad bakken,
Ménilmontant, på vej ud af byen, væk, ud mod
forstæderne, periferien, den første dag
i Paris, den dag jeg ankom til byen med bus, nej,
det er løgn, det var ikke den dag
jeg ankom, det var den dag min bror ankom, for at besøge mig, da jeg boede
i Paris, ja, det var sådan det var, og jeg var vandret
ud til busstationen, som lå i forstæderne, ude ved motorvejen som omkranser
den indre by, den historiske by, det sande Paris, og jeg stod og ventede på ham,
at hans bus ankom, at den bus han skulle ankomme med,
ankom, og jeg stod og røg en cigaret og gloede
på motorvejen og jeg så en mand på cykel, en ung mand på cykel
ude midt på motorvejen og imod køreretningen, det var bare

et kort øjeblik, så var han væk igen, jeg ved ikke om han overlevede, jeg ved ikke hvorfor han cyklede der, det lignede et dødsønske, måske nærmere en udfordring, hvad ved jeg, han farer forbi og forbi igen, et sug igennem min erindrings proteinkartotek, hvem er min bibliotekar, Paris, Paris, store bog, sider, sætninger, ord, ord, ord og tal, så mange tal og syner og fakta, jeg var tæt på at fare vild i din labyrint eller min eller hvad er forskellen, din og min, engang vil jeg forsøge mig at stave mig frem til dig, mig igen, dengang jeg boede i Paris, det flyder, floder og åer og vand, altid vand, altid ild, falder falder gennem hår og hud og knogler og hud og ben og hænder fingre danser på altings på vores, altings

tastatur

Ingen kommentarer:

Send en kommentar