fredag den 31. oktober 2014

Betonbyen. Brevudsnit.

...

Et gammelt tema for mig, beton, som nu får nye betydninger hægtet på. Begyndte vel egentlig med bunkerne på de vestjyske strande, barndoms landskab og legeplads, senere Paris med parken (Buttes Chaumont) bygget i det herlige materiale, hvor det blev set som romantisk mulighed for at bygge en svunden ideal natur inde midt i det urbane. Det var så ikke lige sådan Det Tredje Riges militære arkitekter så på sagen (altså beton). Eller er der alligevel måske en forbindelse. Temaet "væk fra naturen - mennesket sig hæver over landskabet" spiller. Og nu bor jeg jo så i et landskab af bygninger inspireret af de Corbusier. 

Og lige nu og her i disse dage og måneder er man i gang med at rive noget af det ned. Det er vores naboblokke der er tale om, så det blander sig med hverdag og søvn såmænd, for jeg er B-menneske (som det så dumt hedder) og vågner ofte først henomkring middagstid. Natten er en god at skrive og læse i for mig. Men altså så blander lydene af nedrivning sig ind i min sovende sjæl. Der er ikke tale om bulldozing og smadder, men tværtimod en langsommelig afmontering, lag for lag. En temmelig nøjagtig eftergørelse af bygningsarbejdet, men i negativ. Elementerne skal genbruges, derfor. Og nu står en af blokkene fuldstændig afpillet med kun betonelementerne tilbage. 

Tomme kasser, hvor mennesker engang har boet, og snart vil det være som om de aldrig var der. Og her går jeg og jeg tænker nogle mikro-makrotanker lidt i familie med det du skriver om i dit brev. Tænker på alle de historier som har udspillet sig derinde i de rum. Rum nøjagtig magen til det jeg og Zara bor i. Og som jo er centrum i vores verden, en enorm verden fyldt med vores ting og sager fra nær og fjern, arvegods, souvenirs fra barndom og rejser rundtomkring på klode, en lille sten, som bare er en sten, men ikke bare en sten, fordi jeg har samlet den op i Indien, nær det Arabiske Ocean, den der dag, hvor jeg også havde kig på en anden sten, men noget i mig (hvad var det?) sagde mig, at den var tabu, den måtte jeg ikke tage. Hvorimod den jeg så har stående her indenfor rækkevidde lige nu, den måtte jeg godt tage, sagde den lille stemme i mit hoved (hvilken stemme?). Og den står der og minder mig om så meget. Troels grinede fx meget af, at jeg var blevet så glad for den sten, som egentlig er ganske stor, og var rent rationelt dum at slæbe rundt på, på en lang backpackrejse i Indiens tumult og lange stræk i svedende togkupeer (jo, togkupeerne svedte sgu). Men den skulle med hjem, og det er jeg glad for at den kom. Og den har det vist også helt fint her. Ja, jeg går også og tænker en del på beånding, hvordan det ikke er muligt ikke at være magisk i sin tænkning. Altså alene det, at man kalder en betonkasse for sit hjem, og nærer stærke følelser for den, kassen, som er bygget uden tanke på lige netop mig og Zara og vores tingeltangel og drømme og tanker. Bygget til lige nøjagtig hvem som helst, tænker jeg at tanken har været dengang midt i 70'erne, en drøm om at her kunne alle og enhver bo. Sådan gik det ikke helt. Nu forsøger de igen.

Nå, nu skal jeg da vist ha lidt brød i maskinen. Tænker at gå over i Bazaren og en shawarma, ja, sårn blir det vist. og senere ind til byen til en koncert. 

Samme træ



tirsdag den 28. oktober 2014

Det er som at høre sig selv snakke



der strømmer
 en fornemmelse
af at bordet er blåt og
baked beans









her eller ej eller ej,

hej,

hvad er forbindelsen
mellem skrift og tunge, tunge
og skrift, elektriske
ladninger, forskydninger, tid og rum, et sammenfiltret
morads, jeg kommer til at tænke på Paris, kommer til at tænke
på at gå op og ned ad bakken,
Ménilmontant, på vej ud af byen, væk, ud mod
forstæderne, periferien, den første dag
i Paris, den dag jeg ankom til byen med bus, nej,
det er løgn, det var ikke den dag
jeg ankom, det var den dag min bror ankom, for at besøge mig, da jeg boede
i Paris, ja, det var sådan det var, og jeg var vandret
ud til busstationen, som lå i forstæderne, ude ved motorvejen som omkranser
den indre by, den historiske by, det sande Paris, og jeg stod og ventede på ham,
at hans bus ankom, at den bus han skulle ankomme med,
ankom, og jeg stod og røg en cigaret og gloede
på motorvejen og jeg så en mand på cykel, en ung mand på cykel
ude midt på motorvejen og imod køreretningen, det var bare

et kort øjeblik, så var han væk igen, jeg ved ikke om han overlevede, jeg ved ikke hvorfor han cyklede der, det lignede et dødsønske, måske nærmere en udfordring, hvad ved jeg, han farer forbi og forbi igen, et sug igennem min erindrings proteinkartotek, hvem er min bibliotekar, Paris, Paris, store bog, sider, sætninger, ord, ord, ord og tal, så mange tal og syner og fakta, jeg var tæt på at fare vild i din labyrint eller min eller hvad er forskellen, din og min, engang vil jeg forsøge mig at stave mig frem til dig, mig igen, dengang jeg boede i Paris, det flyder, floder og åer og vand, altid vand, altid ild, falder falder gennem hår og hud og knogler og hud og ben og hænder fingre danser på altings på vores, altings

tastatur

kværn


...






kolde, klamme rum, beton
armeret beton (forb. også her til Paris, Buttes Chaumont, det gl. sted
for henrettelser, måske Villon skulle have været hængt der, måske han blev hængt der, hvem ved, ingen ved hvor han blev af, om han overlevede, det gjorde han ikke, men hvordan han døde og hvorfor og hvordan, det er væk, der findes ingen dokumentation (og Buttes Chaumont som surrealisterne var så vilde med (lad mig fortælle mere om Buttes Chaumont: På et tidspunkt, hvornår var det? det var sidst i det nittende århundrede cirka, i det tyvende blev, læste jeg et sted, 200 millioner mennesker slået ihjel af andre mennesker, læste jeg, hvor mange mennesker blev skabt af andre mennesker i samme periode, det tyvende århundrede, jeg ved
at tallene findes.

Det var på et tidspunkt i det nittende århundrede, at det gik op for byplanlæggerne, Hausmann & Co. at man, det moderne, det urbane menneske, det er de fleste af os nu, 

vi er et klart overtal

var kommet for langt væk fra naturen, man, vi savnede den, vi længtes, så man skabte en park, Buttes Chaumont, en drøm i beton, drypstenshuler, et lille bjerg, træstubbe endda, sivhytter endda, alt sammen formet af det nye mirakuløse byggemateriale, beton, beton bragte naturen ind i byen igen, en drøm, et gråt lys

en dag jeg gik tur dér, kunne jeg se gennem hovedhuden på alle andre mennesker også der, se deres kranier, knogler under huden, kalkformationer under tyndt,
under huden


er tynd)))  









mandag den 27. oktober 2014

Du siger at min sweater lugter 
så ren, så frisk
som luft. Det er mærkeligt, 

jeg har opholdt mig inden døre 
hele dagen. Siddet og set himlen 
skifte 

farve, graduere fra grå 
med en masse diffust lys iblandet, 

og videre over noget
jeg vil kalde mælkelilla, forestil dig det,
en farve som om hele himlen
var ved at glide ned over træerne, lægge sig

som en klam og slimet film, en verden af 
mælk fra et meget stort 

himmelsk
yver. Verden er 


en ko i dag, hvad



Mere info om Lyd+Litteratur 2014:

13/11

ANDERS MATHIASEN / JESPER ELVING / BJØRN HEEBØLL @ Lyd+Litteratur Festival 2014

KONCERTER MED: 

ANDERS MATHIASEN / JESPER ELVING / BJØRN HEEBØLL

THE MANIPULATED & LARS BO NØRGAARD

ALLE SVARENE

SISTER NIELSEN & SAILOR TOLDAM


ANDERS MATHIASEN / JESPER ELVING / BJØRN HEEBØLL

Anders Mathiasen, kendt fra duoen Murder med Jacob Bellens og soloprojektet Vessel, og digteren Jesper Elving udgav i 2013 selvstændigt pladen meker med musikalsk opbakning fra freejazztrommeslageren Bjørn Heebøll, som bl.a. også spiller i Slaraffenland, BodaBoda Duo og Copenhangen Art Ensemble. Til Lyd+Litteratur Festival 2014 har lydgruppen atter allieret sig med Heebøll, og tilsammen tilstræber trioen et helhedslydbillede, hvor lyd og lyrik konverserer henover eksperimenterende, kunstfulde lyd- og ordlandskaber under ofte højt energiske performances.
Anders Mathiasen - www.andersmathiasen.net
Jesper Elving - www.jesperelving.net

THE MANIPULATED & LARS BO NØRGAARD

The Manipulated har i sin nuværende form leveret tung instrumental musik, der bugter og breder sig mellem genrerne psych rock, noise og doom metal, til den lokale scene siden 2008. Kvartetten udforsker de mørke afgrunde mellem tunge guitarriffs, hurtige rytmesektioner og rene, langstrakte støjflader, og har netop udgivet deres første fuldlængde album, Neon Messiah (2014), digitalt og inden længe også som båndudgivelse.
Lars Bo Nørgaard (f. 1981) dimitterede fra Forfatterskolen i 2006 og er siden blevet publiceret i forskellige tidsskrifter. I slutningen af 2009 var Nørgaard medstifter af tidsskriftet morgenrøde.dk sammen med Peter Clement Woetmann, Lars Arnfred Fynboe og Peder Frederik Jensen. Efter en længere rundrejse i Indien har Nørgaard senest udgivet Bålene brænder (2014) sammen med kunstneren Troels Emig. Særudgivelsen er udkommet i et begrænset oplag på 150 eksemplarer, hvor hver udgivelse er et unikum i form af et særligt hjembragt element fra Indien. Derudover indeholder udgivelsen en lydoptagelse og tekst. Lars Bo Nørgaard skriver løbende på bloggen larsbonoergaard.blogspot.com og aporiacompound.wordpress.com.
Gennem det nye og unikke samarbejde mellem The Manipulated og Lars Bo Nørgaard vil Lyd+Litteratur Festivals intention om at sætte eksperimentet i fokus tage uforudsigelige, men insisterende former til urkoncerten på spillestedet Radar. Med konstellationen af tung instrumental musik og poesi, vil det talte ord finde nyt leje. Husk ørepropper!
www.themanipulated.bandcamp.com
www.larsbonoergaard.blogspot.dk
www.aporiacompound.wordpress.com

ALLE SVARENE

Alle Svarene er David Nordentoft fra Aarhus’ lydlige bearbejdning af forskellige menneskers stemmer til en kollektiv historiefortælling. Nordentoft indsamler nysgerrigt indtryk af mennesker, han møder, hører og ser omkring sig og bruger dem som fundamentet for sit “talt-ord-tronica”.
Alle Svarene-projektet er således sammensat af børn og ældres oplevelser af kulturelle emner, der er en del af vores eksistentielle grundvilkår. Essensen i den daglige tales svar på livets store spørgsmål indfanges, og de forskellige stemmer flettes i dialoger, uden at det frarøver dem deres selvstændighed. Stemmerne bliver den bærende instrumentgruppe, og musikkens karakter fungerer oftest understøttende for handlingen. Målet er en helstøbt musikalsk fortælling, der både formidles gennem øret, synet, følelserne, vores forudgående erfaringer og de mennesker, vi lytter til.
www.allesvarene.bandcamp.com

SISTER NIELSEN & SAILOR TOLDAM

The Nielsen Sisters blev født ud af asken fra forfatteren Claus Beck-Nielsens Das Beckwerk, og den musikalske reinkarnation rejste sig for alvor med udgivelsen af albummet We are Multitude i 2012. Søstrene ind- og optræder ofte i forskellige bandkonstellationer og vil til Lyd+Litteratur Festival 2014 være repræsenteret af den æteriske frontfigur Sister Nielsen og den anerkendte jazzpianist Sailor Toldam (kendt fra Simon Toldam Trio, orkesteret STORK, Sekten m.fl.). 
Live vil de to ‘medsøstre’ opføre The Nielsen Sisters’ medrivende tekster om politik og privatliv tilføjet Toldams improvisatoriske originalitet.
www.nielsen.re/author/the-nielsen-sisters
www.soundcloud.com/the-nielsen-sisters/the-roma-people
HVEM: Sister Nielsen & Sailor Toldam, Alle svarene, The Manipulated & Lars Bo Nørgaard og Anders Mathiasen / Jesper Elving / Bjørn Heebøll
HVAD: Koncerter / oplæsninger / musik / lydpoesi / sludgedoom / electronica / singer-songwriter / verdenspremiere

TID: 13. november (dørene åbner 19.00, koncertstart 19.30)
STED: Radar, Godsbanen, Skovgaardsgade 3, 8000 Aarhus C.
ENTRÉ: 80 kr.

torsdag den 23. oktober 2014


øjen siger jeg, 
øjen i alle porer, 


HEnrik Dahl har slettet mig som venner nu, bare fordi jeg skrev til ham at man skal ikke putte sine hænder op i håret, hvis man er forkølet.







Vores 74 m2, vores verden med udsigt, fuglene flyver derude træerne smider deres blade, viser stammerne frem, det er efterår alt bliver mere tydeligt, mere, fugle de æder vådt brød. Vores verden vi har bygget en rede i mellemrum mellem beton, vi har vand, vi har et badeforhæng himmelblåt, møbler fra så mange steder, arv til låns, vi passer på hvad vi har, her til aften er alt stille, andre dage stormer det, smadrer regnen mod ruderne, blæser døre op. Hvem er alle de mennesker vi ser hver dag og alle dem vi ikke ser lige under os og over og på stierne. Vores verden, vores indtil. sæt et kryds.

Masken jeg fik til min 30 års fødselsdag glor på mig
med tomme øjne, det gør den hver dag, hænger bare der
og dingler på hjørnet af bogreolen. Den passer ikke
til noget menneskeligt ansigt, der er alt for langt
mellem dens øjne. Nogen har jo lavet den, hvad
har denne nogen tænkt på? En umulig maske. En form
for hjortedyr med et gevir som mest af alt ligner
hønsetæer. Og nu siger du at det er helt vildt,
så godt soyamælk smager. Du er kommet ud
af badet igen. Og nej, jeg har ikke smagt det.


hi dear, Lars Bo Nørgaard
Mit navn er Josephine. 

Hey kærlighed 
lade en fornærmelse 
eller forlegenhed, ikke at være. 
Være ned til mig med vedhæftede 
kontakt adresse, jeg har noget 
meget presserende at fortælle dig, 
og det er vigtigt at behage

---




ooooooOOOOOOooooooOOOOOOOooooooooo


2 kommentarer:

  1. vi ser helst ikke, at De bringer, dvs vi ser helst, at ikke De bringer billeder af truede dyr. Og dyret her ser i øvrigt fuldstændigt idiotisk ud, hvilket igen går ud over truede, for så vil mange gerne have sådan et dyr udryddet, og så står vi igen i en dårlig sag med sådanne dyr. Og i øvrigt hvad skal dyret gøre godt for, hvad kan det? Så vidt jeg ved, kan det ikke og en skid. Selv en forsnottet regnorm som ser hæslig ud, kan dog noget, så stop det venligst. Jeg går jo heller ikke rundt og viser billeder af regnorm, som trods alt er nyttige, men hæslige at kikke på. På forhånd tak. Og god aften, Nelsen, dyreforsker.
    SvarSlet
    Svar
    1. Det her dyr er allerede udryddet, før det overhovedet kom i gang med at blive til noget. Som du netop skriver om at det ikke kan en skid. Og derfor også den her plakat til skræk og advarsel for andre dyr som måske går og har planer om at gøre karriere i vores i forvejen rige natur. Der er lissom ikke brug for mere lige nu, med alle de mange trængende dyr som kræver vores pleje og opmærksomhed og somme tider den svære beslutning om at en kugle for panden er det bedste for os alle sammen. Det sværeste i verden er også det mest nødvendige. Jeg forsker ikke så meget, men elsker dyr og forholder mig til fakta. Tak.
      Slet




onsdag den 22. oktober 2014

Årets begivenhed indenfor metal & lyrik:


Lars Bo Nørgaards billede.
The Manipulated & Lars Bo Nørgaard
13. november
Radar i Aarhus, Denmark



Geiger Records har fået den sublime idé at parre poesien med den tunge doom musik. Dette sker gennem et unikt samarbejde mellem forfatter og digter Lars Bo Nørgaard og det støjende instrumental-doom- orkester The Manipulated. Gennem de tunge brummende guitarflader og gennemtrængende insisterende trommer vil det talte ord finde et nyt leje.

Projektet er sat i søen som led i Lyd+Litteratur Festival 2014, hvor ensemblet spiller deres urkoncert. Ved aftenens koncert suppleres musikken og ordene af live visuals.

Husk ørepropper!

The Manipulated har i sin nuværende form eksisteret siden 2008. Kvartetten spiller noget, der bedst kan karakteriseres som støjet instrumental doom-sludge-metal (til genre-fanatikerne), hvor der veksles mellem tunge guitarriffs og hurtige rytmesektioner til stille jazzede mellemstykker henover rene støjflader.

I 2012 udgav The Manipulated deres første officielle udgivelse, ”The Manipulated EP” på 10” vinyl, som senere blev udgivet digitalt gennem Enough Said Music. Senest har bandet udgivet deres første fuldlængde album, ”Neon Messiah”, digitalt. Begge albums kan høres og/eller erhverves over Spotify, iTunes Store, WiMP, TDC Play, Enough Said Music Shop, etc. eller via bandets officielle sidethemanipulated.bandcamp.com.

Forfatter og digter Lars Bo Nørgaard (f. 1981) dimitterede fra Forfatterskolen i 2006. Siden da er det blevet til en del udgivelser i forskellige tidsskrifter og på diverse blogs. I slutningen af 2009 var Lars Bo medstifter af tidsskriftet morgenrøde.dk sammen med Peter Clement Woetmann, Lars Arnfred Fynboe og Peder Frederik Jensen.

Efter en længere rundrejse i Indien har Lars Bo senest udgivet Bålene brænder fra i år sammen med Troels Emig. Særudgivelsen er udkommet i et begrænset oplag på 150 eksemplarer, hvor hver udgivelse er et unikum i form af et særligt hjembragt element fra Indien. Derudover indeholder udgivelsen en lydoptagelse og tekst. Lars Bo Nørgaard skriver løbende på bloggen larsbonoergaard.blogspot.com og aporiacompound.wordpress.com.

tirsdag den 21. oktober 2014

Godmorgen. Godmorgen. Vågner nu. Sidder og vågner. Lytter. Lytter morgen, lytter byggeplads, nej, nedrivingsplads udenfor vinduet, de knuser glas nu, i dag er det glas, hvad er det i morgen. Snart er nabobygninger væk. Danmarks største ombygningsprojekt. Gellerupparken, den nye plan, løftet. Nabo. Helt stille ellers. En pipfugl. Ikke en vind her til morgen. Gråhimmel. Træernes dragt mere gul, mere sparsom end i går. Godmorgen. Nu går jeg i gang.  

søndag den 19. oktober 2014

Men så sad Mor dér på sin plasticstol, og nu var det alvor, nu skulle vi snakke business. 
Der var vand: Det skulle vi snakke om. 
Det var sådan at der var en tankdims i køkkenet som havde rent vand, vand som man kunne drikke uden at dø af det, og det var ok, hvis man tog en kande med ned i sin lejlighed, men den skulle tilbage, det var meget vigtigt at den kom tilbage, og Mor gentog det lige for os, fordi hun havde haft dårlige oplevelser med kander som ikke kom tilbage til køkkenet hurtigt nok, og så stod man der og manglede kander, så det var vigtigt at vi forstod hvor vigtigt det var med de kander. 
Vi forstod det, sagde vi, ja, det kunne vi godt forstå, det er jo ikke så godt, hvis man står og mangler kander. 
Nej. 
Så, altså, det var ok, hvis vi lånte en kande, men den skulle tilbage, det var vigtigt. 
Ja. 
Faktisk var det bedst, tilføjede hun, hvis vi slet ikke tog nogen kande med ned i lejligheden. Det var meget bedre, hvis vi bare drak vand i køkkenet, når vi skulle drikke vand. 
Ja, ok. 
Men, som Troels tilføjede, når man sidder og arbejder, kan det være forstyrrende, hvis man bliver tørstig, og i denne hede, og man så ikke har direkte adgang til vand, men skal gå hen til køkkenet, som alligevel ligger et stykke vej væk, det bryder koncentrationen. 
Det kunne hun godt se, kunne Mor, ja, der var en pointe dér, som hun ikke kunne toppe, OK, men så måtte vi altså også love at levere kanderne tilbage så hurtigt som muligt. 
Ellers ville hun se sig nødsaget til at inddrage dem. 
De myrer som du bærer med dig, som du efterhånden drysser fra dig i svedige togkupeer, på overpyntede hotelværelser og nedslidte; alle de små nye kolonier som måske opstår.

Jeg efterlod en dansk femkrone i Kanyakumari. Vi breder os. Som alt breder sig. Livets   kværnen derudaf, afprøvende uendelige nye former. Noget dør ud og andet fortsætter med at blive noget stadigt nyt indtil solen svulmer op og brænder alt til aske, nye atomare forbindelser.      

Der står et herligt slot derude i disen og flimrer og længere ude er der vindmøller lavet af Vestas i Jylland. Samme fabrik som har lavet de vindmøller man kan se fra vinduet i mit barndomsværelse. Min første udsigt. Næsten som om de to steder altid havde været forbundet: Kanyakumari og Fjerritslev. Indiens sydspids og landet mellem hav og fjord. Solgudindens stad og den glade handelsby. Stedet hvor tre have mødes og Bulbjerg. Men det er en drøm. Man kunne lave lignende samstillinger mellem alle steder. Det er ikke en skæbne, det er bare et plot, en sti gennem så mange muligheder.
A: Hans hjerne var vel faldet ud så
B: Har du hørt om verdens længste flod
A: Altså, hjernen har vel været smattet ud over det hele
B: Det var ikke mig som skulle rydde op

Der var det med katten: hvis den er vågen, vil den nok hellere lege eller nusse eller have noget at æde, rimeligt nok. 
     Jeg har altid elsket katte for deres pludselige kløer: bedst som man kæler så herligt og hyggeligt med dem, den lynhurtige overgang fra spindende nussedyr til knivskarpt våben. 
    Og vidste du at huskatten har udviklet en særlig spindefrekvens særligt til os mennesker, en frekvens som på en eller anden måde rammer vores center for yngelpleje, en frekvens som så at sige smelter vores hjerter, så vi tager dem til os, som var de vores eget afkom, små pelsdyr. 
     Jeg ejede selv engang én af arten, eller rettere: jeg boede sammen med én i et par år, indtil den blev skilsmissekat og jeg mistede samkvemsretten, men det er en kedelig og triviel historie: parforhold og den slags, dets forlis. 
     Men jeg savner den kat, hvordan den som killing ville ligge med sine små pelsede ben omkring min arm om natten, hvordan den forsøgte at die på min brystvorte om morgenen, hvordan den masserede mit bryst, for at klemme mælken ud. 
    Hvordan den senere lærte at åbne døre, og at jeg ikke brød mig om at den fuckede med mine bøger, hvilket den så gjorde hver eneste gang, den ville have opmærksomhed, og det ville den tit: så styrtede mine bøger mod gulvet indtil den fik mad eller garnnøglet blev fundet frem. 

LYD+LITTERATUR FESTIVAL 2014

Lyd+Litteratur Festival 2014 finder sted på Godsbanen i Aarhus.


30/10 @ Vogn 1: 
Morten Søndergaard
Ida Marie Hede
Rasmus Halling Nielsen
Andreas Vermehren

13/11 @ Radar: 
The Manipulated & Lars Bo Nørgaard
Jesper Elving & Anders Mathiasen & Bjørn Heebøll
The Nielsen Sisters
+ med flere

26/11 @ Vogn 1: 
Martin Ryum
+ med flere

MERE INFORMATION FØLGER SNAREST.

fredag den 17. oktober 2014

Og veninden grinede også.     





Jeg kører igennem mig selv som et hjul, pløjer igennem



det hele skal med.









    

Nu er jeg hjemme igen, jeg har ondt i ryggen.
Musklerne strammer om skelettet.

Vi svømmede i havet i natten, der var fuldmåne over hele verden, og havet det var dybt, det var vildt dybt og det var varmt.
Den lille ko, en kalv, som lå og sov på stranden ved siden af der, hvor vi boede. Det har altid været en historie. Emhætten lyser, bjergene gror.  


fandt lige en sten i min nakke