torsdag den 25. september 2014

Jeg boede i en by ved havet. Manden i huset ved siden af mit lå for døden, og hans søn gjorde hele tiden rent. Jeg var deres postbud, og det var også mig som lagde manden i en konvolut, da han endelig var død. I kirken, ved bisættelsen, dissekerede præsten en orne, mens han fortalte om udskæringens mystik, gudsbeviset som lå i det rette snit. Og jeg rejste mig op og forlod det hele (det stod mig pludselig klart, at dér hørte jeg ikke til, jeg måtte videre, op i bjergene, ud på sletterne, hvor som helst), mens ornen genopstod for alles øjne og et blodbad fulgte. Det er min historie.  

2 kommentarer: