torsdag den 21. august 2014

Og et brev

Og et brev

Grævlingen fra Hald som vi kaldte Knutte back in the day, altid sad han og gnavede på gode folks ben og knogler. Og nu det her, efter at man har gjort rigtig meget med både stavgang og ferierejser til snart sagt hele Harzen og en enkelt gang kom vi så til at køre lidt ved siden af, og så skal jeg da lige love for at han fandt smøgerne frem og brændte huller i den kære buschaufførs hud på arme og øjne. Fik ham frifundet fra kasjotten ved at betale lidt fisk og snaps under bordet hos Dommer Kikkebø, altså det var mig som gjorde. Men om han takkede mig – næ, bare en fuckfinger og pruttelyd med mund. – Nu er han vel så blevet lidt misundelig over at jeg kom ind på rektorens kontor dengang. Så skal der ordentlig erklæres krig og jordens undergang. Ja, nå, men jeg tror du har ret: lidt grillpølseduft og spjæt med dameben. Han er god nok.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar