torsdag den 5. juni 2014

Noteapparat

Hvad skal vi gøre, hvis vores venner fra Om Beach pludselig dukker op her, i Kanyakumari. Hvis de har fulgt myresporet. Det er tvivlsomt. De er fastliggere, campingfolk. Og Cian har for meget paranoia til at bevæge sig. Og han kan ikke undvære sin hash. Og vi har kun pot. Og det lader ikke til at det er særlig let at skaffe sig noget at ryge her. Vi er kommet udenfor the Hippie Trail, ingen pløsebukser her. – Han var ellers vældig glad for mit snus, Cian, han havde hele tiden fingrene i æsken. Da vi sad og hang ud i palmelunden. Det er allerede længe siden; vi er inde i en rytme nu. Ingen vej tilbage, rytmen fører os frem, vi kan ikke gøre andet end at følge med. Ellers kollapser vi.

Snusæskens gyldne låg skinnede i solen, helt uimodståeligt for de lange, spinkle fingre, junkiefingre.

Brug antropologisk stil, mime den indisk-britiske antropolog. Evt. Fotografier.

Anekdoten: I familie med eventyr og myter – den folkelige fortælling.


Vi ser Pirates of the Caribien på TV. (skriv om dem).      

  Vi var i de to største templer i dag: Det lyse og det mørke.

Jeg har Shivabogen med, men læser ikke i den.


Shivatemplet integreret i omgivelserne: som en kunstig grotte.


Her er det de kristne som larmer. Til gengæld er hinduerne bemærkelsesværdigt stilfærdige.


Hvilken gud så vi derinde, i de templer.

Vi skal hele tiden betale baksheesh – små beløb for at få opbevaret sko og kamera, som vi ikke må tage med ind – og vi skal betale for at komme ind og se guden, og betale for at få lidt pujapulver ved guden: 5 til kamera og 5 for skjorte, 10 for guden, 10 for pulveret, og 10 til sko og 50 i indgang. Markedet var gledet ind i templet, ligesom templet var gledet ind i markedet.


Kali?


Som i Indiana Jones.
Det er meget Indiana Jones,
helt vildt Indiana Jones.
Ja, det er det godt nok.
Det må man sige.


Penge. Pot. Myrer.
Dine symbioser med planter og dyr. Hunden derhjemme.

Din gravide kæreste. Barnet som vokser i maven derhjemme.


Vi hører Albertslund Terror Korps: I Danmark spiser de svin. Og vi forestiller os selv som hotelejere i Indien: at have en pølsevogn med et dansk/indisk menukort. Kolde øl.

Vi ser for os Dronning Margrethe som Kali. Vi har grineren på.

Tjald og elektronik. Og skunk og iskølet bong. Og måske en lille en til næsen. Tempo. Og så en bajer. Mere sukker.

Det er de hårde drenge. Det er med knytnæve det her. Ikke som drengene i Gokarna – deres klasken hinanden på ryggen, da de var oppe at slås, da der var turf war i strandkanten.

Det kan osse blive for hårdt.


Da jeg kommer hjem til Danmark igen, bemærker min kæreste at mit syn på Indien ikke er så romantisk som det var efter jeg havde været der første gang, for to år siden. Ikke så klichétungt. Mit blik er blevet mere dystopisk. Det har også sine faldgruber, det er ikke af den grund nødvendigvis mindre romantisk, mindre klichéfyldt, bare mere sort.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar