fredag den 16. maj 2014

Vi gik ind gennem restauranten, hvis man kan kalde den forsamling røde plasticstole og vakkelvorne borde for en restaurant. Ned ad trapperne, hvis man kan kalde nogle skrånende brædder for trapper, til stranden, forbi hundene og køerne. Vi skal ned til havet fordi vi vil svømme i det. Var det om natten, med cannabis i blodet, fuldmånen hængende over os, lysende over bugten, over palmerne, over bølgerne, og os i bølgerne, en stor våd omfavnelse, hele havet, vores kroppe i verdenshavet. Og hvad var det vi var uenige om. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar