fredag den 16. maj 2014

kære dagbog

Er jeg overhovedet syg eller er det bare forkælelse. Hvorfor har jeg ingen, jeg mener det; absolut ingen angstsymptomer, når jeg er i Indien, midt i alt det lort. Hvorfor skal jeg kæmpe med de symptomer hver eneste jammerlige dag, når jeg er hjemme i Danmark. Jeg kan ikke komme til bunds i det. Det hænger mig ud ad halsen, forpulede limbo at henslæbe sit liv i. Jeg vil væk, ud af det, brænde medicinen, det center i hjernen som fucker mit liv op, hvis det center findes. Hvem eller hvad har skabt den her situation jeg er havnet i. Jeg har lyst til at smadre noget, når jeg finder det, udslettelsen vil ikke kende nogen grænser. Jeg trænger til at sove, en kop kaffe mere,  en gåtur i det forsigtige aarhusianske solskin. Forpulede danske februar som fødte mig. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar