lørdag den 26. april 2014

tidligere i dag da solen skinnede så smukt

og alt stod så klart gik jeg med en knude i maven, ja, som havde jeg en forstoppelse, og ikke bare i maven, men i hele systemet, hjernen fuld af bekymringer, ødemarkerne vi kørte igennem i det sydlige Indien for en måneds tid siden, vi havde regnet med at se jungle, så megen frodighed, dyrearter op og ned ad træerne, der var danske vindmøller, tyske vindmøller kilometer efter kilometer, kragerne havde overtaget alt fugleliv, det eneste vi hørte; deres hæse kra-kra-kra osse i den kristne kirke i kanyakumari skinnende hvidt i solen på indiens sydligste spids, hvor man kan se solen stige op af havet og gå ned i det igen, et magisk sted, kirken ny og hvid og ufo der, støttet af norske oliepenge, den hvide gud, det sorte guld, over sci-fi-alteret holdt kragen prædiken, kragerne sort lysende over havet i skovene lynglimt gennem alt det grønne, og termitter havde overtaget insekternes rige, overalt fældede man halvdøde træer, banyantræer, hellige træer hvis rødder strømmer fra grenene ned til jorden, holder kontakt mellem sfærerne. nu er det hele revet op med rode, termitterne æder alt, der er intet til at holde dem tilbage, ingen naturlige fjender mere, udryddet for at vi kan dyrke jorden, for at vi kan æde, kragerne skriger ad os, vi så to vilde påfugle eller tre, vi så lidt råvildt, nogle aber, ikke meget, slet ikke så meget som vi havde regnet med, en ørken under udvikling

Ingen kommentarer:

Send en kommentar