onsdag den 12. marts 2014

28. marts blir en vild dag for tegnebogen. Alle de gode bøger som udkommer den dag!

DEN HER BOG:















Her er et brev jeg engang skrev om Knud til en god ven:

Grævlingen fra Hald som vi kaldte Knutte back in the day, altid sad han og gnavede på gode folks ben og knogler. Og nu det her, efter at man har gjort rigtig meget med både stavgang og ferierejser til snart sagt hele Harzen og en enkelt gang kom vi så til at køre lidt ved siden af, og så skal jeg da lige love for at han fandt smøgerne frem og brændte huller i den kære buschaufførs hud på arme og øjne. Fik ham frifundet fra kasjotten ved at betale lidt fisk og snaps under bordet hos Dommer Kikbø, altså det var mig som gjorde. Men om han takkede mig - næ, bare en fuckfinger og pruttelyd med mund. - Nu er han vel så blevet lidt misundelig over at jeg kom ind på rektorens kontor dengang. Så skal der ordentlig erklæres krig og jordens undergang. Ja, nå, men jeg tror du har ret: lidt grillpølseduft og spjæt med dameben, så står han nok snart derude og banker på. Han er god nok.


Og den her (af jens peter kaj jensen): 

Bestemt

Min nye bog hedder Bestemt og er min første fagbog i 13 år. Den kommer på Bogforlaget Frydenlund.

Det er en bog om de forskellige former for grammatisk bestemthed.


Jeg har undersøgt, hvilke bestemthedsformer vi har i det danske sprog (jeg får det til 13), og så viser jeg ellers, hvordan disse forskellige former dannes, og hvad deres funktion er.

Så laver jeg en lidt langhåret analyse af, hvad brugen af forskellige bestemthedsformer (eller ikke-brugen) gør ved stillejet i litterære tekster. Jeg bruger teksteksempler fra Hans Otto Jørgensens og Peder Frederik Jensens romaner. Det er tænkt som en eksemplarisk analyse, der altså også skal fortælle noget generelt om, hvordan man med fordel kan arbejde med grammatik i litterære fag.

Endelig sammenligner jeg de danske bestemtheder med det tilsvarende sprogelement på et par håndfulde andre sprog, der optræder som indvandrersprog i Danmark. Jeg forsøger at vise, hvordan fx den somaliske brug af bestemthed og den russiske ikke-brug (på de fleste slaviske sprog har man jo ikke bestemthed ) stiller særlige og forskellige fordringer til, hvordan kursister fra disse sprogområder kan undervises i dansk. Derfor har jeg til sidst også lavet nogle målrettede øvelser, som med fordel kan bruges til undervisning af fx hhv. somaliere og russere i dansk bestemthed.

Det kan måske alt i alt lyde lidt nørdet, men jeg har forsøgt at levendegøre stoffet med anekdoter, sære sætningseksempler og nogle forhåbentlig interessante øvelser.

Udgivelsesdagto: 28. marts
Antal sider: 121
ISBN: 9788771183528
Pris: 169 kr.
Bestilles her: http://www.frydenlund.dk/boeger/varebeskrivelse/3419


OG DEN HER:



Månebogen er kommet hjem.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar