søndag den 16. februar 2014

En lille historie om en ven.

Nu skal I høre en historie om en ven jeg mødte siddende udenfor en københavnsk café for nogle år siden, jeg har ikke set ham siden. Han fik sig en kop kaffe, og jeg stoppede op for at spørge ham hvad han gik og lavede. Så kløede han sig i skægget, men opdagede straks at han ikke havde noget skæg (det plejede han ellers at have), og så gik han i stå. Det var det hele. Så gik jeg videre. - I skrivende stund kommer jeg i tvivl om om han overhovedet er min ven. Han står ikke på min telefonliste længere, og jeg har ikke hans mailadresse, ved ikke hvor han bor, og jeg hører aldrig noget sladder eller nogen rygter om ham. Det er som om alle har glemt ham, at han måske ligefrem har glemt sig selv. Så dette er muligvis det sidste vidnesbyrd, der findes om ham. Det er ikke meget, jeg ved det. Hans navn? Vistnok noget med M; Mads, Mikkel, Morten måske. Er det så vigtigt? Skal du absolut vide alt? Er det helt umuligt at acceptere at visse ting bare står hen i det uvisse, vi får det aldrig at vide? Så slap dog af.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar