mandag den 13. januar 2014

Føljeton: Den tyrkiske faldskærmssoldaterbog. 1. del.


















Jeg købte den her tyrkiske faldsskærmssoldaterscrapbog i Istanbul for et par uger eller tre siden, og vil gerne dele den med jer. God fornøjelse. Der kommer mere, når jeg er kommet hjem fra Indien om en måneds tid. Hej.

Har lige opdaget at mine underbukser er af mærket Faded Glory (?!), og at de er lavet i Indien. Det er sjovt nok, for i morgen tager jeg til lige netop Indien. Og jeg har ikke tænkt mig at skifte underbukser inden da. Så ved I det.

fra kladdeheftet

floden faldet fra himlen til jorden ned gennem den største af guders filtrede hår han som bærer måneseglet i håret han som med lukket tredje øje drømmer verden frem og når han åbner det lader verden gå under igen etcetera han danser på vores aske denne koglekirtelmand denne erindring om et evolutionært spring menneskets træden ind i sproget og dermed også ud af det fra da af placeret på kanten med vores tvivlende hænder uhyggelige fingre som vil gribe fat gribe fat i revl og krat samle en sten op fra strandbredden og smide den i nakken på det som brænder i vores øjne det uvelkomne det som ikke passer ind det kunne være os sommetider er det os det var det den dag var det os 

fredag den 10. januar 2014


fra kladdeheftet


 altid vender man tilbage til vandet    floden hvor vores fødder blev smurt ind i olie   smidt ud   et sted længere oppe    og tilbage nede i fladlandet søen   det hellige vand   hvor en krage landede og forvandledes til en   svane    vi rørte det ikke   gik ikke ud over broen til den hellige bog i det gyldne tempel på den hellige ø    vi blev fotograferet igen og om igen   vi var guld   bare det at røre ved os   at fange vores blik    afsmitningen kan redde et liv   vi sad i  den park hvor invasionsstyrkerne  nedskød hundreder af ubevæbnede lokale   en massakre   der findes i virkeligheden kun tal på   projektilerne   og statistik    over hvor mange kroppe det antal projektiler kan forventes at ramme    vi rørte ved skudhullerne  og blev fotograferet med   lokale børn på vores skød  vi kommer fra forbrydernes land    støv så meget støv i vores øjne   vi var glade for vores hotelværelse   vores slik   

Det var forår var det. Nej, sommer, brændende varmt. Hvilket klaver, hvilken sang? Jeg sover ikke. Sommetider gør jeg.    Det er jo ikke fordi det   er første gang    jeg har set    en due   men her   due    findes du også her     senere    efter et uvejr   som   virkelig gav  mig fornemmelsen   af at være i en ørken   indkredset     i en oase     af jeg ved det stadig ikke   hvad jeg skal kalde det   liv    alt kan ske   for hurtigt   man når kun at    få et glimt   af noget her    der     så jeg en satellit    som var det den første   jeg nogensinde så   glide henover himlen   det lille øje   som ser alt og  ingenting   har jeg set så mange gange   før   men dér   var det første gang  var det    som første gang    mens regnen gled af palmebladene   jeg var ikke hjemme     og jeg var uden humør   hvis man kan være det   

fra kladdeheftet

jeg har haft ondt i fødderne hele dagen og vi har næsten ikke taget et eneste skridt / skoene skrumper ind fødderne udvider sig i varme som universet / hjernen siver ned i kroppen jeg er et nervesystem blandt andet i familie med lyn mellem bjergene og byerne langs de små kringlede veje og stier på afgrundens rand / vi forholder os afventende / katten spinder under sengen vi vil have den ud men den hvæser og kratter flænger vores hud og blodet pibler / til sidst må vi slå den ihjel knuse den med en stol / du vrider halsen om på den for en sikkerheds skyld og flår pelsen af den suger dens øjne ud / det lille dyr / jeg vidste ikke du havde det i dig / noget glider forbi os langs murene og mellem træerne / slanke fingre forsvinder i mørket når vi kigger / trommer i det fjerne og de kommer nærmere ud af mørket træder naboerne på den anden side af gårdspladsen / de spiller klodset musik på deres små hjemmelavede instrumenter skuler ud fra under deres munkekutter / hele natten holdt de os vågne med deres højlydte messen og tantriske sex / eller det vil sige jeg sov for jeg havde uld i ørerne 

Electric Wizard!



torsdag den 9. januar 2014

God lille video at falde i søvn på. Godnat, godnat.



Det her er ikke deres normale liv, slet ikke

’Hvorfor er Afrika det eneste kontinent i verden, hvor man ikke kan finde ud af at holde fred? Der er gået 50 år siden afkolonialiseringen, og vi smadrer det hele selv. Hvorfor?’ spørger UNHCR’s nye chef i Cameroun, der stammer fra Mali. Forfatteren Peder Frederik Jensen skriver fra Cameroun, der huser flygtninge i tusindvis, som kommer fra den krigshærgede, dysfunktionelle Centralafrikanske Republik

http://www.information.dk/483841



mandag den 6. januar 2014

fra kladdeheftet

der er som præsten sagde til din brors begravelse / ikke et billede af et menneske men mange / fordelt mellem de mennesker som kendte ham / og billederne lever videre / og vi kan dele dem med hinanden og lade hver vores individuelle billede forandre sig / bevæge sig / og præsten sagde også at din bror fandtes i lyset / som strømmede ind gennem vinduerne på den der helt fantastisk smukke dag i april / helt metafysisk er det jo ikke for det er sandt / at vi efter døden bliver til partikler / som fx kan hvirvle rundt i luften i fx solskin / det er i gang allerede nu mens vi befinder os her / og smider døde hudceller ud i rummet / alt det støv på stole og borde i vindueskarme og på bøger / det var omkring den tid jeg første gang med lukkede øjne / på vej ind i søvnen / så min hjerne for mig ligge i en neongrøn og levende sø / med små vingede væsner flyvende omkring sig / mens den lynede og glimtede / og farver jeg aldrig før har set / har jeg nogensinde fortalt dig om den mand jeg mødte en dag i en af verdens største byer / som fortalte mig at han engang var draget ud junglen for at undersøge verdens stærkeste hallucinogen / han stødte på mange problemer / mange vilde indfødte som ville slå ham ihjel og koge ham til middag / men han var snedig og blev deres konge ved at vise dem sit lommeur / åbne det op og forklare at det var ham selv som havde lavet det / og alle de små fjedre og tandhjul og så videre var det som holdt universet i gang / han var ganske gal den mand jeg mødte / og som jeg nu fortæller om  / det tror jeg allerede du har fornemmet / du er ikke dum min ven / men en af de klogeste jeg kender / men tilbage til historien om manden i junglen / han stak hurtigt af fra de indfødte en lummer junglenat / og fandt den plante han søgte / eller det vil sige det var faktisk en svamp / som jo hverken er plante eller dyr / og som har mange køn / og i det hele taget er svær at få styr på / tilbage i sin hule i byen undersøgte han den grundigt / og opdagede at der var noget som ikke stemte / han fandt en molekylær undtagelsestilstand / en kemisk forbindelse som ikke findes i andre svampe / som denne særlige svamp er i familie med / men som åbenbart burde findes også i dem hvis ellers evolutionslæren holder stik / og det gør den / og det troede den gale mand også på / så han indtog svampen i stadigt større mængder for at finde ud af hvad det hele gik ud på / og jeg ved ikke om jeg skal tro på det han så fortalte / at han der langt inde i rusen mødte nisser og trolde og feer og talende rensdyr og alt det man hører om i myter og sagn/  ildsprudlende drager og kykloper / og dernæst begyndte en stemme at tale til ham / den udspurgte ham om hvem han var og hvad han hed og hvad han ellers gik og lavede / og han svarede og de havde en fin og venskabelig samtale / stemmen og ham / og jo det tror jeg såmænd nok på / at alt det skete i hans svamperus / det er mere det næste han sagde / nemlig at han nu var overbevist om at hvis der findes sådan noget som en udenjordisk intelligens / altså rumvæsner / som vil i kontakt med os / så ville de efter hans mening ikke ankomme i flyvende tallerkner eller lave sære tegn i kornmarker / for hvis de havde så overlegen en intelligens eller i det mindste så overlegen en teknisk kunden at de kunne rejse millioner af lysår for at lære os at kende / ville de være meget mere snedige end det / de ville forstå at et gennemgående træk blandt mennesker / er at de glade for at beruse sig / at det faktisk findes i centrum af de fleste religioners ritualer / og så ville de anbringe en overvågningsanordning i fx netop en berusende svamp / hvor de i ro og mag kunne tappe os for information / for hvor godt er det ikke lige tænkt / når den forhørte vendte tilbage til ædru tilstand / og fortalte om det som var sket ville alle jo bare sige / det er godt med dig min ven det lyder som et godt trip / der fik du vidst virkelig brændt nogle hjerneceller af / hvad skal man mene om sådan noget / han var en meget flink og venlig mand