tirsdag den 3. december 2013

Lidt slags dagbogsblad:

Endelig gået i gang med at rydde op på værelset, det har alt for længe lignet Sodoma og Gomorra, som om jeg har nogen anelse om hvordan Sodoma og Gomorra så ud, selvom Biblen står på min reol, min gode, gamle konfirmationsbibel, åh ja, sikken en dejlig dag med slips og vest, og den der skrækkelige frisure jeg var blevet klippet i. Akke-ja; min bror og jeg var begyndt at høre grunge, især Nirvana, og også Guns N’ Roses og Metallica, som ikke er grunge, men fælles for de tre bands var, at det kun var mænd som spillede musikken og de havde alle sammen langt hår, så det skulle vi også have. Det var noget nyt, vi var på det tidspunkt vel nået til cirka skulderlængde, det havde taget et stykke tid, så spidserne var flossede, men det går jo ikke, når man skal konfirmeres, eller ens storebror skal konfirmeres, så vi skulle klippes, bare lige have taget spidserne, var aftalen. Sådan skulle det ikke gå. Akke-nej; dér sad vi, min bror og jeg, side om side hos frisøren, med hvert vores Anders And-blad og blev klippet, fulgte overhovedet ikke med i processen, det var vi alt for generte til, og der blev klippet løs, og før vi vidste af det, var det overstået, og spejle blev hevet frem og vores nakker fremvist for os, vi skulle godkende frisuren. Åh! De havde klippet os op i nakken, sådan en frisure som var meget populær blandt piger i Fjerritslev på det tidspunkt, måske osse udenfor Fjerritslev, det ved jeg ikke så meget om, men det var jo en katastrofe; ikke særlig grunge overhovedet. Men, igen: vi var generte, så vi sagde ikke noget, slæbte bare ydmygelsen med os rundt i jeg ved ikke hvor mange måneder, for mit vedkommende endda ned ad kirkegulvet, og op til alteret, håndspålæggelsen, og forsage djævlen og sige amen og høre, hvad præsten havde skrevet i vores individuelle bibler; mine ord var: (det ville jeg gerne have skrevet, ja, men kan ikke finde min bibel, biblen er blevet væk).     


Og så faldt jeg i søvn midt i det hele, erindringer og oprydning, og vågnede i et rum varmet op af min egen krop, og musikken spillede, noget helt overgearet japansk støjpunk, og jeg slukkede den og tænkte; hvad sker der lige her, nogen er gået i gang med at rydde op på mit værelse, hvor dejligt.  – Og jeg trak vejret dybt ind; det er mig, sørme, og følte mig helt selv-stolt. Og kaffe og en smøg og tjekke om jeg har fået nogle sms’er, om nogen har forsøgt at ringe til mig, og det var der, men nu skal jeg ud af døren, kroppen vil luftes, den tovlige bette vovhund.     

Ingen kommentarer:

Send en kommentar