søndag den 24. november 2013

hvad det mon kunne være, det smeltede glas os ned gennem underskoven skråningen ned i søen, den var varm nok det var sommer vi havde siddet derude på fladen og solen skinnede så meget mere end dobbelt så stærkt som at være i en lille maskine i planten en eller anden plante man kunne finde på at æde vi er ædere af planter det lille hjul der havde han altså siddet hvor hvepsene nu bor læst sine aviser smurt sig ind i bjørnefedt det var dengang han havde siddet der før vinter efter vinter hvis bare vi vidste mere hvis ikke alle de huse stod foran andre huse man ender bare det er ikke nødvendigvis noget vejtræer eller andre ting som findes ravl og fasaner, alt det der, alt det der som vi møder på en gåtur gennem hele verden, palmer og en stegt milt, der er lige nu så og så mange, så og så mange som går en tur og bliver kvalt af et stykke svinekød, slår en sløjfe på båndet. Også nu.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar