torsdag den 10. oktober 2013

Lasselil, min kære ven og smertensbarn, har skrevet en sms til mig her til morgen. Jeg har ikke svaret endnu, men gør det senere.

jeg har grædt meget fordi folk har så travlt med bare at være ligeglade med denne verdens største vidundere som er de mindste. men nu er det slut med det, nu vil jeg bare leve mit eget liv og snakke med dem som ved noget og har åbne øjne og ører. og hvis det betyder at der er nogen som vil kaste med mudder og møtrikker på mig, så kan de bare komme an, for jeg kender mange gode dyr som elsker mig og ikke vil finde sig i sådan noget. det er revolutionen, jeg snakker om. den helt store. den kommer lige om lidt. kh lasselil

Ingen kommentarer:

Send en kommentar