fredag den 4. oktober 2013

jeg er i det der særlige humør i dag, hvor jeg ikke ved om jeg har det godt eller skidt. hvor jeg er anspændt, som om noget virkeligt kunne ske. som om. mit hoved er både tomt og fyldt. skrift kunne vælte ud. alt er interessant. og derfor ikke til at have med at gøre. der er ingen grænser. eller der er ikke andet. hvad fanden. jeg kunne gå en tur. det er efterår og jeg er helt vild med lige præcis den her type efterår, hvor bladene stadig hænger på træerne, men kan falde af hvert øjeblik det skal være, det er op til vinden, bare et bette blæs, så er det vinter, eller det ligner vinter, nøgne træer. tage skou-hansen lever stadig, har jeg lige tjekket på wikipedia. han er oppe i alderen. jeg kom til at tænke på ham, fordi jeg lige har været på hald, i smedehuset, et par dage sammen med knud steffen med sjov og alvor, mange døde dyr på jorden; en skovskade, en muldvarp, et pindsvin, en kat, en måge (vistnok, for der var ikke andet end fjer og hud tilbage), og gåtur i troldeskoven med alle dens svampe og krogede træer og myrer i sædvanlig disciplineret aktivitet. ikke som os som konstant digresserede, glemte os selv og pludselig ikke vidste hvor vi var, næsten ikke hvor vi kom fra, og hvor skulle vi hen, nå jo, vi arbejder på et manuskript, men der er så meget andet at snakke om og brokke sig over og grine ad og der skal spises makrel-i-tomat-madder og drikkes lidt hvidvin og ryges nogle smøger og smiddes brænde i ovnen, så vi ikke fryser vore liden tæer, og jeg som så alt for let kommer til at spænde mine nakkemuskler, så jeg får hovedpine og det er en jammerdal. og knud købte sit livs første lottokupon. jeg ved ikke om der var gevinst. hvis der var, var vi nok på vej til hawaii nu. hvor kom jeg fra, jo, tage skou-hansen, jeg kom til at tænke på ham fordi han kom på besøg på hald første gange jeg var der for 9 år siden, på introtur med forfatterskolen, og jeg var ved at besvime af angst og bæven, og mine tekster fik en hård medfart, skal jeg da lige love for, jeg tænkte, hvad laver jeg her, hvorfor er jeg kommet ind på den her skole, når det jeg skriver er sådan noget udueligt lort. men altså; tage skou-hansen var på besøg og fortalte om dette og hint, jeg husker det ikke, jeg var alt for optaget af mig selv til at jeg kunne tage noget ind. jeg husker dog hvordan han til slut hævede begge sine hænder og vinkede så fint til os allesammen, de nye forfattere. det husker jeg meget klart. og det gjorde mig glad, at han stadig lever, her 9 år senere. og ja, måske skulle jeg få læst noget han har skrevet. læste vistnok pligtskyldigt de nøgne træer i folkeskolen engang. men den har jeg osse glemt alt om. alt andet end omslaget, fotografiet med træerne uden blade, især den støvet-blå farve.    

Ingen kommentarer:

Send en kommentar