tirsdag den 3. september 2013

Lidt notehalløj på baggrund af at Seamus Heaney døde i fredags omtrent samtidig med at jeg læste hans digt om Tollundmanden op for min kæreste Out here in Jutland/In the old man-killing parishes/I will feel lost/Unhappy and at home, fordi hun lige er flyttet til Århus:




så vildt når tid og rum på den måde pludselig trækkes sammen. det er på mange måder en af de største drivkrafter i mine skriverier. tilfældighedernes spil med vores liv, det netværk af sammenfald som bliver til en fortælling. Overvindelse af enorme afstande, en pludselig følelse af nærvær på tværs af tid og rum. En følelse af retning, hvor alt ellers lige før pegede alle (eller: ingen) vegne hen.

.....
Det er det der gør at jeg kan føle mig hjemme i verden, som ellers er så kaotisk og forvirrende. Det er en dobbelt bevægelse: Kroppen bliver opmærksom på noget som er bemærkelsesværdigt, her er en konstellation, som virker vigtig, hold fast i den, det er muligvis godt for din overlevelse. Og det er det. Men hjernen ved godt at det bare er tilfældigt, der er ikke noget 'større' på spil her, så den fniser lidt ad det. Det er meget befriende: Livet er både betydningsløst og fuld af betydning. Når jeg er deprimeret, er det som om jeg, ja, som Lollike skriver (i sit nyeste stykke All My Dreams Come True, som jeg så i lørdags, og som jeg synes er noget bras, men det er en anden historie): jeg kan ikke mærke noget. Så er opmærksomheden væk, alt er bare hændelser uden betydning, der er ikke særligt meget at fnise ad.


....

Har lige læst at Seamus Heaneys sidste ord i fredags var en sms til sin kone, hvori han skrev 'noli timere' - vær ikke bange. Han var blevet bragt til hospitalet efter et fald, han døde få minutter efter at have sendt beskeden (via satelitter i det ydre rum).


....
fortsættes muligvis

3 kommentarer:

  1. Fremragende og rørende. Ja. Håber på fortsættelse.

    SvarSlet
  2. tak louise. fortsættelse findes. bare ikke lige her. andet sted og kommer ud somewhere senere.

    SvarSlet
    Svar
    1. Fedt, det glæder jeg mig til.

      Slet